Fortsæt til indhold

Kan tro flytte bjerge, og kan vi tænke os raske?

Foredrag med læge Peder Olesgaard i forbindelse med 'Stafet for livet'

Samfund
Arkiv

TIRSTRUP Som optakt til 'Stafet for Livet i Syddjurs' inviterer Kræftens bekæmpelse og 'Stafet for Livet' alle interesserede til et spændende foredrag. Bag foredraget står læge Peder Olesgaard fra Grenå.

Det sker onsdag 28. august kl. 17-18.30 hos AGS, Århusvej 35 i Tirstrup.

"Hvorfor skal det være så surt at være syg? Kan tro flytte bjerge, og kan vi tænke os raske? Kan humor gøre en forskel både i oplevelsen af sygdom og på selve sygdommen. Det siges, at når man er rask, så har man ofte mange problemer, men når man så bliver syg, har man kun et problem!"

Peder Olesgaard er uddannet læge og har været praktiserende læge i Grenaa siden 1984.

Ved siden af sin praksis har han været tilknyttet Århus Universitet som underviser af lægestuderende og yngre læger på vej i praksis. Derudover har han gennemført adskillige forskningsprojekter og været ansat i Amtsrådsforeningen og Århus Amt som kvalitetsudvikler indenfor almen praksis.

Desuden har han været formand for de praktiserende lægers videnskabelige selskab og redaktør af lægetidsskriftet 'Practicus'.

Han har diplom i klinisk hypnoterapi fra Dansk Selskab for Klinisk Hypnose – et selskab for læger, psykologer og tandlæger, og arbejder nu i sin lægepraksis på halvtid, hvilket giver ham mulighed for at arbejde professionelt med hypnoterapi og personlig coaching.

Foredraget er gratis og tilmelding ikke nødvendig. Der serveres vand og kaffe.

Lene Nielsen fra Kræftens Bekæmpelses lokalforening oplyser, at til 'Stafet for livet' 7. og 8. september, vil der i teltet 'Viden om Sundhed og Kræft', være fokus på pårørende, giv dit håndtryk på maleriet, hvis du er pårørende. Spændende quiz om de 7 tegn. Fokus på røgfri fremtid og man kan, udover frivillige fra lokalforeningen, også møde kommunens sundhedsteam.

CV