Åben have og frodig vinmark på Grenåvej
RØNDE Sidste år var den varme sommer hård ved Lene og Ole Svenningsens unge vinstokke, men i år ser forventningerne til årets vinhøst helt anderledes ud.
"Stokkene har sat mange klaser, græs og planter er trimmet, så både vinmark og have er klar til årets sidste Åbne Have weekend 24. og 25. august, når Haveselskabets årlige Havefestival løber af stablen og Haven med Udsigt til Mols Bjerge og Kalø Vingård igen byder indenfor," skriver Haveselskabet i en pressemeddelelse og fotsætter:
"Det er ikke kun vinmarken, der bugner. Havens frugttræer og bærbuske står med masser af frugter. Hortensia, roser, dahlia, latyrus og alle stauderne vil kæmpe om din opmærksomhed, når du tager turen rundt i haven, hvor nogle af de mange siddepladser indbyder til en pause. Her kan du sætte dig og nyde insekter og fugle helt tæt på, og vi byder som sædvanligt vores gæster på kaffe og hjemmebag."
Kom og nyd haven. Der er åbent begge dage fra klokken 10 til 16 på adressen Grenåvej 19B i Rønde.
Kapp