Søften GF glæder sig over flere oprykninger
fodbold Søften GF er en fodboldklub, der gennem de sidste små 10 års tid har været i en rivende sportslig udvikling på seniorplan til trods for klubbens mere beskedne fysiske rammer.
Et eksemple på den udvikling så man, da klubbens damehold rykkede op i Kvindeserien. Oprykningen blev sikret i anden sidste kamprunde med 1-1 ude mod gruppens 2.-plads VSK Aarhus.
Det er derfor en meget glad og stolt cheftræner Martin Lübker, der gør status over sæsonen:
"Det er en stor fornøjelse at arbejde med sådan en gruppe af talentfulde piger. Hele rejsen fra serie 2 og nu til KS, den havde vi ikke set komme, da jeg overtog holdet tilbage i 2011 og at der er fire piger, der har taget turen hele vejen, er jo super fedt," fortæller han i en pressemeddelelse fra Søften GF.
Samtidig er det lykkedes herrernes andethold med Christoffer Bech Jensen ved roret at sikre oprykning til serie 4. En vigtig oprykning, taget i betragtning at førsteholdet spillede med i Jyllandsserie 1 i foråret, skriver klubben i pressemeddelelsen.
jesl