Fortsæt til indhold

Skybrud sendte høstfolket på overarbejde

En lang varm periode har været ideel for årets høst

Samfund
Michael Wulff

FAVRSKOV Landmænd i hele Favrskov Kommune har rygende travlt i disse dage. En lang, tør og varm periode har skabt ideelle forhold for at få høsten i hus.

Og da DMI tirsdag varslede skybrud flere steder, kom der ekstra fart på mejetærskerne.

På markerne mellem Haldum og Hinnerup blev der høstet for fuld tryk. Foto: Michael Wulff

Mejetærsker på pension

Hos gårdejer Kristian Jørgensen nær Haurum er høsten i hus, lyder det i telefonen.

Nogen husker sikkert Jørgensen som ejer af den over 50 år gamle Dronningborg mejetærsker, der har været aktiv helt frem til et par år siden.

"Ja, nu er den sat på pension, og jeg har fået en lidt mere moderne maskine at arbejde med," siger han.

"Høsten har været god i år, men prisen bliver ikke så høj, som vi kunne have ønsket," siger Kristian Jørgensen, som indrømmer, at det i år er svært at bevare pessimismen.