Fortsæt til indhold

Hinnerups helte møder AGF's superligahold

Samfund
Arkiv

fodbold AGF kunne slå de blå/gule fra Brøndby, men kan de også slå de blå/gule fra Hinnerup?

Det finder man ud af, når AGF's superligahold onsdag 4. september kommer på besøg på E. Trasborg Park. (Rønbæk Stadion) for at møde de lokale helte i anledning af HOG's 110 års jubilæum.

De lokale helte skal selvfølgelig have al den opbakning, som de jo nok får brug for, så derfor opfordrer HOG Fodbold alle til at komme og se kampen og være en del af alt det, der foregår i timerne før.

Her kan man fra kl. 16 følge nogle af HOG's ungdomsspillere blive trænet af AGF'erne, få en autograf fra sin yndlingsspiller, nyde en pølse og en vand eller øl, gå på shopping i AGF's merchandisebod og selvfølgelig se selve showkampen, der begynder kl. 18.

Kampen spilles som 2 x 30 minutter mod henholdsvis HOG's bedste seniorer og mod Danmarks mest velgørende fodboldhold - HOG's Old Boys 40 - der i år spiller for for at samle ind til koppevacciner til Unicef.

Entré 20 kr., men man er meget velkommen til at betale ekstra til det gode formål.

jesl