Socialdemokratiet afværgede nederlag - partiet er klar til landstrømsanlæg i Aarhus
Socialdemokratiet er gået med i en aftale om en "snarlig" etablering af landstrømsanlæg i Aarhus Havn. Byrådets største parti slap dermed for at komme i mindretal.
Miljø Aarhus Havn skal ”snarligt” etablere et landstrømsanlæg til krydstogtskibe.
Det blev konklusionen på de seneste måneders debat i Aarhus Byråd om mere miljøvenlige besøg af de krydstogtskibe, som besøger Aarhus især om sommeren. Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, SF og Alternativet havde inden onsdagens byrådsmøde fundet sammen i en fælles udtalelse. Heraf fremgår det bl.a. at, Aarhus Havn nu vil blive opfordret til at »arbejde videre med en snarlig etablering af landstrøm til krydstogtskibe, da landstrøm medfører både store menneskelige og samfundsøkonomiske gevinster«.
"Aarhus Byråd kan ikke træffe en beslutning om etablering af landstrøm på Aarhus havn, men vi har i kraft af vores ejerskab af havnen nok havnedirektørens og bestyrelsens ører i sagen. Jeg er sikker på, at landstrøm kan ramme rigtigt, og derfor skal vi gøre det. Men vi har et ansvar for at lave de rigtige investeringer, så vi får den rigtige effekt," sagde borgmester Jacob Bundsgaard (S), som med den fælles udtalelse fra de fire partier undgik at komme i mindretal i sagen.
Alle partier bortset fra Socialdemokratiet har gennem de seneste måneder talt for forslaget, som oprindeligt blev stillet af SF og de radikale, om etablering af et landstrømsanlæg. Men tilbage i juni blev ideen afvist af Aarhus Havn samt havneformand og borgmester Jacob Bundsgaard med en udmelding om, at havnen ville satse på at udvikle et landstrømsanlæg for alle havnens 7.000 skibe med 100 pct. grøn strøm fra solceller og vindmøller. Ideen har fået flere partier til at frygte, at der vil gå mange år, før det anlæg er klar. Af samme årsag er flere af byrådspartierne også bekymrede for ordlyden i den fælles udtalelse fra de fire røde partier:
V er bekymret for manglende tidsplan
"Krydstogtskibene i Aarhus sviner lige så meget som op mod 5.000 dieselbiler. Derfor har vi brug for landstrøm, så krydstogtskibene kan slukke for motorerne, mens de er i havn. Men vi ønsker ikke en syltekrukke, hvor der ikke er konkrete handlinger bag de gode intentioner. Vi vil derfor sende forslaget videre til budgetforhandlingerne," sagde Venstres Gert Bjerregaard, som henstillede til, at der laves en aftale om, at der bør etableres landstrømsanlæg på havnen i 2021.
Løsgængeren Almaz Mengesha og Mette Skautrup fra Det Konservative Folkeparti ønsker også en fastsat dato for etableringen.
"Udtalelsen er ikke konkret eller ambitiøs nok. Derfor støtter vi den ikke," sagde Mette Skautrup (K), der også gerne ville sende investeringen med til de kommende budgetforhandlinger i september.
Ifølge partierne bag udtalelsen er etablering af landstrøm til krydstogtsskibe en kompleks løsning bl.a. fordi, at der ikke er internationale standarder for landstrøm til krydstogtsskibe:
"Med denne tilkendegivelse ønsker byrådets partier derfor at præcisere behovet for, at der iværksættes en strategi vedr. landstrøm i danske såvel som nordiske havne og at staten bør medvirke til at løse finansierings udfordringen ved etableringen af landstrøm. Dertil ønsker partierne bag denne udtalelse udtalelse også at arbejde for en grøn investeringspulje i regi af budgetforhandlingerne."
Sagen kort
Luftforurening fra krydstogtskibe, der ligger i havn, er til diskussion i bl. a. København og Aarhus. Årsagen er, at skibenes dieselmotorer fortsat kører, når de ligger i havn, og det forurener luften.
En løsning kan være såkaldte landstrømsanlæg, som skibene tilsluttes, når de er i havn, men ikke alle skibe kan tilsluttes landstrøm, og prisen på et anlæg kan være 30-70 mio. kr.
Efter forslag fra Radikale og SF har byrådet i flere omgange drøftet muligheden for et landstrømanlæg.