Fortsæt til indhold

Debat: ”Dem der fucker med mit Grundvand, ødelægger den gode stemning”

Samfund
Grethe Møgelvang Laursen, Lokalformand Dansk Folkeparti Syddjurs:

"Hvornår er det OK at bruge sprøjtegifte i naturen og nær vores drikkevandsforsyninger?

Efter en konkret sag her i Mørke midtby, efter at en borger havde henvendt sig til mig, om brug af sprøjtegift.100 m fra vores vandværk, som forsyner hele Mørke by med drikkevand. Henvendte jeg mig til Syddjurs Kommunes NTM (Udvalget for Natur, Teknik og Miljø, red.) udvalgsformand (Kim Lykke Jensen, red.) , samt til Danmarks Naturfredningsforening. Sagen handler om at en kommunal medarbejder har bestilt en gartner til at bruge sprøjtegiften TOPGUN FINANSAL på et græsareal ved Randersvej og Trælgårdsvej omkring Fyrtårnet, fordi nogle angiveligt ønsker, at anlægge en have med blomsterbed fremfor græsplæne.

Vil man fjerne en græsplæne er der en mere økovenlig metode, nemlig at tage en spade, grave græstørv og vende dem om, således at de formulder af sig selv, eller måske bruge en havefræser.

Men man vælger desværre den muskel slappe metode, i bedste fitness udtryk ”en Kagearm”, og bruger sprøjtegift.

Jeg har fået svar retur fra NTM (Udvalget for Natur, Teknik og Miljø, red.) udvalgsformand (Kim Lykke Jensen, red.) om, at kommunen ikke har en regel om brug af pesticider, og at man gerne må bruge sprøjtegift helt ned til 25 meter fra en grundvandsboring. Meget underligt man ikke har regler for området lokalt.

Her vil jeg tillade mig at tilføje fra en reklame i citat: ”Dem der fucker med mit Grundvand, ødelægger den gode stemning. ” (Bodil Jørgensen)

Forurening af vores grundvand er flere år undervejs, fordi giften siver stille ned i undergrunden og fordeler sig. Flere steder i Danmark oplever vi allerede problemer med gift i vandforsyninger.

Skylden er brug af sprøjtemidler og kemikalier.

Vi skal alle kollektivt beskytte vores fælles drikkevand.

Hvis vi vil bevare vores drikkevandsforsyning som skal overlades til efterkommere af os selv, må vi alle sammen bidrage til et renere miljø. Dette kan vi gøre ved lokale indsatser, for at beskytte vores grundvandsressourcer.

Jeg anfægtede brugen af sprøjtemiddel på hjørnet af Randersvej, fordi det netop ligger så tæt på vores vandværk på Mosevej 2. Ligeså anfægter jeg brug af gifte, da vi vel alle gerne vil bevare rent drikkevand i vores vandhaner. Jeg vil i hvert fald arbejde for det til en hver tid. Det undrer mig meget, at Syddjurs Kommune ikke får iværksat nogle tiltag straks. Og desuden skal landbruget ikke have skyld for alt forurening, når kommuner og private også anvender gift til sprøjtning af ukrudt.

Heldigvis har vi, Miljøstyrelsen, Danmarks Naturfredningsforening og FN 17 Verdensmål: - Alle disse arbejder ihærdigt for, at vi får en giftfri verden, og alternativer til pesticider. Hvoraf Verdensmål nr. 3 Sundhed og Trivsel, nr. 6 handler om Rent Drikkevand og Sanitet, nr. 13 Klimaindsats, nr. 15 Livet på land, og til slut nr. 11 som omhandler Bæredygtige byer og Lokalsamfund arbejder for, at fremme rent drikkevand og vort miljø.

Sidste år i 2018 oplevede vi en historisk stor forurening af drikkevand. Boringer blev lukket over hele landet, fordi ud af 1698 boringer viste der sig pesticidrester i hver tiende undersøgte drikkevandsboring (kilde DR) Og når den slags oplysninger kommer frem i medierne, er det naturligt, at folk bliver nervøse for deres eget drikkevand. Personligt synes jeg, det vil være træls, hvis Mørke Vandværk rammes af forurening med giftstoffer, som påvirker os mennesker i en skidt retning. Drikkevand fra egne haner er at foretrække, frem for flaskevand.

Derfor vil jeg sammen med Dansk Folkeparti arbejde for et bedre Miljø, både lokalt og nationalt og på verdensplan."