Fortsæt til indhold

Flagdag markeres til ære for veteraner

Samfund
Arkiv

mærkedag I morgen 5. september æres Danmarks udsendte, som på ulykkelig vis er blevet fysisk eller psykisk sårede eller dræbt, landet over. Det sker også i Gribskov Kommune, hvor borgmester Anders Gerner Frost inviterer veteraner og deres familie i Gribskov Kommune til højtideligholdelse i Gilleleje Kirke og ved 5. maj stenen. Alle borgere, der måtte have lyst til at deltage, er velkomne.

I år er arrangementet udvidet med en ceremoni i Gilleleje Kirke efter ønske fra veteranerne og for at skabe øget synlighed i lokalsamfundet.

I kirken vil der være prædiken og bøn ved præst Helena Hauge, salmesang og musikindslag ved trompetist Morten Stanley og organist Arne Bech Larsen.

Hjemmeværnet og Marineforeningen deltager med faner og leder optoget fra Gilleleje Kirke til 5. maj stenen, hvor der er kransenedlæggelse, 1 minuts stilhed samt trompetspil. Efterfølgende er der for veteraner og deres familier sammenkomst i Marineforeningens Hus .

Veteraner kan tilmelde sig på kommunens hjemmeside senest 29. august. Andre borgere møder blot op i kirken.

gs