Brand i klubhus i Åbyhøj var formentlig påsat
I aftes opstod der brand i et klubhus på Vester Søgårdsvej i Åbyhøj
Arkiv
Østjyllands Politi fik torsdag kl. 23.19 en anmeldelse om, at der var ild i et klubhus på Vester Søgårdsvej i Åbyhøj.
Det var en nabo, der først kom til stedet og alarmerede politi og brandvæsen.
Brandvæsnet fik hurtigt slukket ilden, som kun nåede at forårsage mindre skader på stedet. Ud fra de fund som betjentene har gjort sig på stedet, efterforskes branden som påsat.
Østjyllands Politi vil gerne høre fra vidner, som har set noget mistænkeligt torsdag aften omkring gerningsstedet. Oplysninger kan gives via telefon 114.
am