Gas på lampen!
Præsteklumme Nogle mennesker er født med humorens nådegave. De kan ubesværet være sjove på kommando eller få folk til at le uden at sige et ord blot med et blik eller et løftet øjenbryn. Andre igen er gode til at fortælle vittigheder og elsker at være det underholdende centrum for alles opmærksomhed. Jeg hører desværre ikke til blandt dem. Faktisk kan jeg kun to korte vittigheder. Den ene hørte jeg, da jeg var barn i 70’erne: Hvordan skiller man en fanta fra en cola? Svar: Man bruger sin fanta-si.
Den anden hørte jeg fra en kollega for nogle år siden: Hvorfor stod Adam og Eva altid så tidligt op? Svar: De gik med blade.
Som jeg sagde før, så er jeg ikke nogen morsom mand, men jeg kan dog genkende humor, når jeg støder på den. Og netop i denne mørke tid, hvor kyndelmisse snart slår sin knude, må det være på sin plads med "en lille forløsende latter”, som Jan Gintberg altid siger.
I en bog om hvordan man forstår filosofi ved hjælp af vittigheder 'Plato and Platypus walk into af bar', er der også et afsnit om religionsfilosofi. Særligt siderne med jokes om de forskellige kristne trosretninger har et eller andet for sig. En af dem handler om Jomfru Marias ubesmittede undfangelse. De fleste kristne trossamfund er enige om, at Jesus blev født uden synd, men katolikkerne tror, at også Jesu mor, Maria, undgik arvesynden. Derfor var det sikkert ikke en katolik, der fandt på denne historie:
Jesus gik ned af gaden, da han opdagede en folk vrede mennesker, der kastede sten mod en kvinde, der var grebet i hor. Jesus sagde: Lad den af jer, der er uden synd kaste den første sten! Pludselig fløj en sten gennem luften. Jesus vendte sig om og sagde: Mor?
En anden joke er sandsynligvis opstået i katolske kredse. Martin Luther var jo overbevist om, at mennesker bliver frelst ved tro alene – ikke ved gerninger. Katolikkerne derimod har altid hævdet, at selv om det måske nok er troen, der frelser, så må gerningerne dog alligevel til. Hvordan det skal forstås, kan måske bedst forklares med en historie:
En fattig protestant på fallittens rand beder til Gud, om han dog ikke vil redde ham ved at lade ham vinde i lotto. Dagene bliver til uger, og manden har ikke vundet noget som helst. I sin nød klager han til Gud: Du har sagt: Søg, så skal du finde, bank på, så skal der lukkes op. Nu er jeg er snart ruineret og har endnu ikke vundet en krone. Da lyder en stemme fra himlen: Du skal møde mig på halvvejen, din båtnakke. Køb en lottokupon!