Finurlige dukker vækkes til live i Ry

Ry Hun kaster sokken tværs gennem lokalet i arrigskab. Sofie Krog er 20 år gammel og vil egentlig hellere være med til festen i pigekollektiv, hvor hun bor, i stedet for at sidde på sit værelse og arbejde på et skoleprojekt og reparere hullede sokker.

Hun er i gang med et skuespil-kursus på daghøjskole og skal tirsdagen efter fremlægge et projekt om sin indre smerte. Den er bare lidt svær at finde frem midt i kollektivets megen fest og ballade.

Hun følger sokkens tur gennem luften og kigger en ekstra gang, da den lander på jorden.

"Den ligner da ret meget et hoved, som den ligger dér," tænker hun.

Hun samler den op, sætter en hat og et par solbriller på og går ind til de andre piger. De er vilde med sokkedukken.

På en halv time laver hun en krop ved at stjæle en skjorte fra en af pigernes kærester og vupti, Senior Gomez er født.

Den efterfølgende tirsdag kommer Senior Gomez med til fremlægning og er et stort hit.

"Og jeg kan simpelthen ikke lægge ham fra mig. Jeg tænker, hvis folk synes, det her er sjovt, så tænk lige, hvis han har øjne og øjenbryn og en rigtig mund, som kan bevæge sig. Så jeg begynder at skille ting ad, for at finde ud af, hvordan de fungerer. Jeg glor ud af vinduet på bilerne udenfor. Hvordan bevæger deres dele sig egentlig," husker Sofie Krog fra Ry, som i dag er blevet 42 år og står bag 'Sofie Krog Teater'.

Specialsyet uddannelse

Sådan begyndte det hele. Sådan lidt ved et tilfælde.

Der har dog aldrig været nogen tvivl om, at det var på den kreative hylde, Sofie krog skulle lande. Hun lavede revyer i skolen, spillede i pigebandet Klimax i syvende klasse og gik siden på teaterefterskole.

Men hvad skal man så lige, når man nu ved, at det er den kreative vej, man vil gå i livet?

Valget faldt på Den Fri Ungdomsuddannelse, hvor hun selv sammensatte sin uddannelse. Det førte hende på Gøglerskolen, Klovne/Artistskolen og til England flere gange.

"I begyndelsen havde jeg en idé om, at jeg skulle være klassisk skuespiller - så jeg søgte ind på skuespilskolen, men kom ikke gennem nåleøjet. Og det var nok i virkeligheden heller ikke mig," siger Sofie Krog, mens hun ridser, fjerner og modellerer på en ny figur.

Sok førte til mand og barn

Sofie Krog har fra starten lavet alt selv fra udkastet til historien over til figurerne og scenografien.

"I syv år boede jeg på 14 kvadratmeter på Amager uden varmt vand og toilet. Det var prisen at betale for at kunne få lov at sidde og modellere og lave en forestilling," fortæller Sofie Krog, som i det lille hummer kreerede sin anmelderroste forestilling 'Diva'.

Stykket spiller hun stadig, og det har bragt hende til 31 forskellige lande. I 2005 ville skæbnen så, at hun endte på en af Spaniens største dukketeaterfestivaler. Her arbejdede David Faraco, som er "en raffineret scenograf og vildt dygtig dukkefører," som Sofie Krog udtrykker det.

De endte med at blive kærester og arbejde sammen, forSofie Krog besluttede ret hurtigt at flytte til Spanien.

I de syv år, parret boede under sydens himmelstrøg, fik de en datter.

Siden er familien flyttet til Ry, hvor Sofie Krogs forældre også bor, hvilket er praktisk, når endnu en udlandstur står for døren, som ikke er egnet for en 10-årig.

Langt de fleste jobs, som Sofie og David har, foregår nemlig i udlandet. Dukketeater er bare meget større uden for Danmarks grænser.

Desuden spiller 'Sofie Krog Teater' for 70 procent voksne og ellers de større børn.

Flere år om en forestilling

Sammen har Sofie og David lavet stykkerne The House og Circus Funestus. Lige nu arbejder de desuden på noget nyt.

Som altid er det Sofie Krog, der har nogle idéer til en historie, og som laver dukkerne,, mens scenografien og iscenesættelse i højere grad er David Faracos afdeling.

"Det tager cirka en uge at modellere en karakter, men det tager flere år at lave en hel forestilling," siger Sofie Krog.

Det tager nemlig sin tid at lave scenografien, som altid har overraskelser indlagt.

Men hvordan er det egentlig at arbejde så tæt sammen med sin partner?

"Det er selvfølgelig hardcore - det kan være svært at kritisere den, man bor sammen med. Men faktisk så laver vi sjældent det samme."

Hvad vil du sige til de unge, som sidder med en drøm om en kreativ levevej?

"Man skal virkelig ville det, og så skal man ellers bare kaste sig ud i det. Men man skal være klar på at ofre noget for at nå langt, og man skal være klar på, at man sikkert ikke blivermillionær. Det skal være lysten, der driver værket," siger hun og fortsætter:

"Jeg synes, at det er synd, at der i dag slet ikke er tid til, at de unge stopper op og tænker godt over, hvad der virkelig vil gøre dem lykkelige i livet?"