Grøn mindelund på vej til Lune Larsen i hjertet af København
Vejnavnenævnet og Teknik- og Miljøforvaltningen skal godkende navneforslag
En 750 kvadratmeter stor plads med træer, buske og græs på Christianshavn skal have et navn.
Det har den nemlig ikke i dag, og derfor har københavnske medlemmer af Borgerrepræsentationen foreslået, at den skal opkaldes efter Kim Larsen.
Det skriver TV2 via Ritzau.
Navneforslaget skal behandles 23. september i Vejnavnenævnet og efterfølgende godkendes af Teknik- og Miljøforvaltningen og nationalskjaldens familie.
"Man kan stort set ikke stille sig et sted i København, hvor der ikke er en relation til Kim Larsen. Kim Larsen er en af de allerstørste danskere, og derfor skal vi minde ham," siger Niels E. Bjerrum (S), der sidder i Vejnavnenævnet og Borgerrepræsentationen.
Pladsen ligger mellem gader Overgaden Oven Vandet og Ved Kanalen. Et par hundrede meter fra Sofiegården, hvor Kim Larsen som ung boede, og hvor Gasolin blev opfundet.
Larsen døde 30. september 2018 efter et kræftforløb.
dp