Fortsæt til indhold

Klima: Hvordan redder jeg selv planeten?

Bliv klog på, hvad du kan gøre for miljøet her på jorden

Samfund
Arkiv

RØNDE Klimadebatten blev ved det seneste folketingsvalg noget, som alle snakkede med om. Kun de færreste er i tvivl om, at der skal gøres noget.

Spørgsmål er bare hvad, og ikke mindst, hvad man som privatperson overhovedet kan stille op, hvis det skal batte noget.

Derfor inviterer Rønde Højskole og Syddjurs Bibliotek til samtalecafé for alle på Rønde Højskole onsdag 25. september klokken 16.30 til 18.30. Elever fra højskolen vil også deltage i arrangementet i forlængelse af deres temauge om bæredygtighed, som de har i uge 38.

”Vi oplever, at elever i alle aldre bekymrer sig om især klimaproblemerne, og at de har et ønske om at gøre noget,” fortæller forstanderen for Rønde Højskole, Birgit Fuglsbjerg og fortsætter:

”Men vi mærker også en frustration over ikke at vide, hvordan man kan gøre en reel forskel, og derfor vil vi gerne invitere både elever og lokale borgere ind til denne snak og refleksion over de forskellige muligheder."

Tre oplæg

Snakken ved samtalecaféen vil blive sat i gang gennem tre forskellige oplæg. Bæredygtighedskoordinator Elinor Bæk Thomsen fra Syddjurs Kommune fortæller om, hvordan man som borger kan støtte op om bæredygtighedsindsatsen, projektmedarbejder Mathias Bartholomæussen fortæller om initiativet ”Grobund” og insektkokken Charlotte Bay fortæller om insekter som et bud på en af fremtidens bæredygtige madvarer.

Mellem oplæggene bliver der mulighed for spørgsmål og højskolelærer Pia Kirkegaard sætter gang i samtale og debat ud fra det, som er blevet præsenteret for under oplæggene.

Der er fri entré til arrangementet, og man kan tilmelde sig på Syddjurs Biblioteks hjemmeside.

Kapp