Der er godt vand i rørene

Man skal på en rejse til et mere eller mindre eksotisk sted for at blive mindet om, hvor priviligerede vi er i Danmark, hvor vi blot kan dreje på hanen - og så kommer det reneste drikkevand ud.

Andre steder på kloden er drikkevand noget man køber - og transporterer til hjemmet for at have styr på forsyningerne.

Det er værd at huske på i en tid, hvor danskerne pludselig lærte ord som PFAS og PFOS at kende. Kort fortalt er det svært nedbrydelige og giftige fluorstoffer, som blandt andet har været brugt i brandskum og flere steder har forurenet drikkevandet og anses for at være kræftfremkaldende. Det endte blandt andet i kød og så lærte danskerne lynhurtigt to nye ord at kende.

»Vi får hele tiden analyseret vores vand, og vi har heldigvis ikke problemer med det i vores område. Vi kan dokumentere og glæde os over, at vi leverer godt drikkevand,« siger direktør i Vandcenter Djurs, Henrik Harregaard Jordalen.

Vandcenter Djurs har hovedkontor på Teknologivej i Grenaa og forsyner 7400 forbrugere med 400 kilometer ledningsnet. Der er fire såkaldte kildepladser - steder, hvor der bores efter vand. Havdal, Vejlby, Dolmer og senest Sostrup.

Lukker Havdal

»Men vi forventer at lukke ned for Havdal Vandværk i løbet af en kort årrække, så det er ikke en bygning vi bruger mange penge på. Med åbningen af det nye vandværk i Sostrup har vi en stor overkapacitet, så fremover bliver det Sostrup, Vejlby og Dolmer, som vi vil satse på. Vi har lov til at indvinde 2,8 millioner kubikmeter vand om året, og når vi solgte 1,7 millioner kubikmeter i 2022, er der god grund til at skrue ned i Havdal,« siger Henrik Harregaard Jordalen.

1,7 millioner kubikmeter er rekord i nyere tid. Og det skete i et år, hvor vandværkerne i Rimsø-Emmelev samt Thorsø-Voldby-Karlby fusionerede med Vandcenter Djurs.

»Det er den vej, det går. Der kommer færre af de helt små vandværker, for der bliver hele tiden stillet større og større krav til dem. Og som storebror på området føler vi nok en form for social forpligtelse til at overtage de små,« siger Henrik Harragaard Jordalen, der ikke ser ind i en fremtid med kun et vandværk til at dække hele Norddjurs Kommune.

»Nej, det tror jeg ikke på, men vi kommer nok ned på fire vandværker til at dække kommunen med tiden.«

Kalk i vandet

Ofte hævdes det, at vi her i området har meget hårdt - kalkholdigt - vand, og det er rigtigt siger den lokale vanddirektør.

»Men så skal forbrugerne glæde sig over, at vi nu får leveret masser af vand fra Sostrup, for det er noget blødere end fra Havdal. Der er vandværker, som aktivt sørger for at reducere kalkindholdet - blandt andet i København - men det er en meget dyr proces, og derfor gør vi det ikke. Vil man have Danmarks blødeste vand, skal man flytte til Anholt, for her er der stort set ingen kalk i vandet,« siger Henrik Harregaard Jordalen.

De danske vandværker er reguleret i en vandsektorlov, som blandt andet udstikker en indtægstramme, som siger, hvad der skal betales for vand. Landet over svinger den mellem 1 og 20 kroner pr. kubikmeter.

»Selv om vi har investeret 50 millioner kroner i det nye vandværk ved Sostrup, så falder vandprisen faktisk i år - fra 5,85 i 2021 til 5,20 kroner pr. kubikmeter i 2023. Det kan vi gøre fordi vi har fået større volumen og har fået flere forbrugere tilsluttet,« siger Henrik Harregaard Jordalen, der står i spidsen for et personale på ti - fem håndværkere og fem på kontoret - og så betaler man for en tredjedel af lønnen til en ansat på Anholt, som også varetager andre funktioner på øen.

Stolt over Sostrup

Det er tydeligt at se stoltheden over det færdige resultat, da vanddirektøren med en kode åbner døren til det nye vandværk ved Sostrup.

Spørgsmålet for Vandcenter Djurs var om man skulle renovere eller bygge nyt? Udsigten til renoveringsudgifter i millionklassen og større krav til forsyningssikkerhed blev udslagsgivende, så man valgte at opføre det nye Sostrup Vandværk fremfor at arbejde videre med det eksisterende.

Det nye vandværk har som nævnt kostet 50 millioner kroner, men det fremtidssikrer også vandforsyningen på en helt anden måde, end renoveringer ville have gjort.

»Med et nyt vandværk, der har en rigtig god beliggenhed, er vi sikret et velfungerende vandværk de næste mange, mange år,« siger Henrik Harregaard Jordalen.

Udover kroner og ører handler det også om at højne forsyningssikkerheden, hvilket har været lidt af et mantra undervejs.

Skal klare sig selv

»Når vi taler så meget om forsyningssikkerhed, er det også, fordi vi er meget bevidste om nødvendigheden af at kunne agere nødforsyning for os selv. Her ude på spidsen af Djursland er vi nødt til at klare tingene selv. Udover at vi mennesker behøver vand for at overleve, har vi også en del virksomheder i området, som skal bruge vand i deres produktion. Vi er meget bevidste om, at der ikke kommer nogen og hjælper os, vi har jo ingen naboer mod øst,« siger Henrik Harregaard Jordalen.

Den erkendelse betyder også, at de hos Vandcenter Djurs ser længere ud i fremtiden end de fleste.

»Det handler om at komme nogle ting i forkøbet. I Vandcenter Djurs har vi en 25 års-plan, og det nye Sostrup Vandværk er et barn af den plan. Det er vigtigt at kunne tænke langsigtet, hvis man vil undgå fejlinvesteringer. Det nye vandværk er også udstyret med et permanent UV-anlæg, så vi kan behandle alt det vand, vi pumper ud. Vi kommer ikke til at gøre det, men vi har muligheden. Det er et anlæg til nødsituationer, hvis vi pludseligt skulle få problemer med vandkvaliteten. Ligesom vi har to vandledninger, der fører ind mod byen, så vi stadig kan levere vand, hvis den ene bliver ramt af en graveskade. På den måde har vi forudset mange scenarier«, siger Henrik Harregaard Jordalen.

Vandcenter Djurs fik med succes ved Dolmer lavet en indsatsplan ved gennemførelse af en skovrejsning. Der er i dag beplantet cirka 53 hektar med 200.000 træer.

»Planen har til formål at beskytte vores grundvand i området, hvor vi har mulighed for at indvinde 600.000 kubikmeter om året. En ekstra gevinst i forbindelse med vores nye skov er, at alt drikkevand fra Vandcenter Djurs nu er på vej til at blive CO2-neutral. Træerne vil i sin enkelthed optage mere CO2, end vi udleder fra vores energiforbrug fra såvel elforbrug som kørsel,« siger Henrik Harregaard Jordalen.