Debat: Derfor skal Kolind Præstegård bevares

"Man kan læse i seneste udgave af Adresseavisen, at provsten er frustreret over NTM-udvalgets beslutning om ikke at meddele nedrivningstilladelse til Kolinds smukke, velbevarede og tidstypiske præstegård.

Men der var overordentlig gode grunde til, at udvalget tog denne beslutning. Kolind Præstegård er bygget i 1735. Den er SAVE-registreret i kategori 2. Det vil sige, at bygningen er i allerhøjeste bevaringskategori – lige efter kommunens fredede bygninger. Det er meget få bygninger i gamle Midtdjurs Kommune, som har så høj en bevaringsværdi som præstegården.

Både Museum Østjylland og BLIS fraråder på det kraftigste, at kommunen giver tilladelse til nedrivning af præstegården, som er en af Kolinds ældste bygninger.

Personligt er jeg en af dem, der betaler min kirkeskat med glæde. En af grundene til det er netop, at jeg gerne vil være med til at sikre kulturarven i form af kirker og præstegårde. Det hensyn mener jeg, at provst og resten af provstiudvalget er forpligtet til at tilgodese.

I artiklen i Adresseavisen udtaler provsten, at provstiet gør meget for at bevare kulturarven, og renoveringen af præstegårdene flere steder i kommunen bliver fremhævet som eksempler på dette. Det er bestemt meget fine bygninger, men bare fordi, at man har gjort det godt nogle steder, fritager det ikke for at sikre beskyttelsen af kulturarven andre steder. Det argument ville jo svare til, at hvis der findes nogle velbevarede gravhøje, så kan man bare overpløje resten.

Der er konstateret skimmelsvamp i dele af præstegården. Til sagen foreligger der imidlertid en byggeteknisk beskrivelse af, hvordan bygningen igen kan gøres sund. Som det blev fremlagt på mødet, har menighedsrådet ligeledes fået lavet tegninger til et projekt, som bevarer bygningen. Det kan med andre ord sagtens lade sig gøre at renovere præstegården.

Af artiklen fremgår det, at bygningen er lavloftet og utidssvarende. Jeg medgiver, at der er udfordringer i forhold til at udnytte tagetagen optimalt, men i stueplan er der immervæk ret mange kvadratmeter og omkring 240 centimeter til loftet. Det burde derfor være muligt at tilbyde sømmelige forhold for en præstefamilie. Men det er jo ikke op til det politiske system at kloge i dette. Vi skal blot vurdere om præstegården er bevaringsværdig eller ej – og det er den!

Jeg har den helt klare forventning, at PUK-udvalget, som skal tage stilling til igangsættelsen af den bevarende lokalplan, vil følge indstillingen fra NTM-udvalget som konsekvens af det meddelte §14-forbud.

Gør de ikke det, vil de lade hånt om fagligheden, tilsidesætte betydningen af kommunens prioriterede SAVE-registrering og tale lodret imod de centrale punkter i kommunens DNA – nemlig, at vi ikke alene tager vare på vores kulturarv, men ser de kulturhistoriske miljøer som en af Syddjurs Kommunes vigtigste styrker – ikke kun i købstaden Ebeltoft, men også i resten af kommunen."