Fortsæt til indhold

50 års jubilæum hos Stilling Køl & El

Arne Bisgaard Jensen kunne 1. december fejre 50 år hos samme virksomhed.

Samfund
sra

Arne Bisgaard Jensen har siden 01. december 1972 været ansat ved Stilling Køl og El ApS, og han kunne således fejre 50 års jubilæum den 01. december 2022.

Arne startede i firmaet Stilling Installationsforretning ved Aage Froberg, som blev opkøbt af Stilling Køl og El ApS den 01. juli 1985.

Arne har igennem alle årene fulgt med i den store tekniske udvikling, der har været indenfor elbranchen. Han er vellidt, loyal og god til at lære fra sig. Alle firmaets lærlinge har været med rundt i Arnes bil, til alverdens opgaver, små som store.

Virksomheden nyder stadig godt af Arnes ekspertise tre dage om ugen, hvor han har travlt med at servicere sine trofaste kunder. 50-års jubilæet blev fejret med en reception for firmaets ansatte, kunder, forretningsforbindelser og venner af huset.