Kom med på en teaterrejse med heksen MaRam
Fælledens nye multihal slår 12.marts dørene op for et brag af en teaterkoncert med Kulturskolens elever og den award-vindende musiker Helle Hansen.
I Kulturskolens fortolkning af det gamle sagn fra Ejer Baunehøj følges heksen MaRam, som selvom hun hjælper byens borgere bliver misforstået og udelukket fra samfundet.
Efter sin død hjemsøger hun byen. Desperate søger borgerne i byen hjælp hos præsten Slante-Laurits, som kan mane ånder i jorden. MaRam får på dramatisk vis hamret en egepæl gennem sit døde legeme, som for evigt låser hende fast til stedet, som de lokale kender som 'MaRams hul'.
Den internationalt anerkendte komponist og sanger, Helle Hansen, er årets stjernesolist, og hun vil med sine prisvindende kompositioner krydre fortællingen.
Billetter kan købes via Kulturskolens hjemmeside www.kulturskolenskanderborg.dk
-srj