Jens Lützhøft hev laksen i land ved Gudenåen
lystfiskeri Ved den netop overståede Gudenåkonkurrencen 2019 fangede konkurrencens 257 deltagere fangede i alt 38 laks. Det var dog ikke så meget antallet af laks, der var imponerende, som størrelsen. Og forskellen på første- og andenpladsen var sølle 50 gram.
Førstepladsen i laks gik til Jens Lützhøft med en imponerende fisk på 12,62 kg og en længde på 107 cm.
2. pladsen gik til Mathias Vandkrog med en lige så imponerende laks på 12,57 kg og 110 cm lang. Det var i øvrigt første gang, at han fangede en laks.
I alt var der præmier til 13 laks, der havde et gennemsnit på hele 6, 96 kg. Det gennemsnit placerer Gudenåen helt i top - også målt med andre kendte vandløb i Norden.
Endvidere blev der fanget 19 havørreder, men her var størrelsen på helt andet niveau.
Største havørred var på 2,60 kg 62,5 cm og blev fanget af Martin Velling.
I juniorklassen vandt Viktor Andersen lakseklassen med en laks på 3,93 kg 76,5 cm, mens Sebastian Jansen med en havørred på 1,25 kg og 50 cm vandt juniorklassen.
jesl