Kaos parkering på Sommervej
Bilerne hober sig op på Sommervej, fordi der mangler parkeringspladser
Trafik Der er trafikkaos på Sommervej i Aarhus Vest. Vejen leder op til de store kontorbygninger på hjørnet af Hasle Ringvej og Viborgvej. Parkeringspladsen der er stort set altid fyldt op, fortæller flere, der arbejder der. Når pladsen fyldes op, så parkerer medarbejdere langs med Sommervej, som er en to sporet privat fællesvej. Det bekymrer flere, for kan ambulancer og brandvæsen overhovedet komme forbi, hvis det er nødvendigt?
Hos Aarhus Kommune kender man alt til problemet.
"Det er lidt en klondike område, som ikke er lavet helt optimalt. Men vi er klar over det, og vi regner med at have en løsning klar om et par måneder," siger Joshua Krogager, der er afdelingsleder i teknik og miljø.
Løsning er på vej
Aarhus Kommune har været ude ved området mange gange. Men det er ikke lige så enkelt, at lave om på forholdene.
"Det er ikke kommunens vej, men vi har tilsynsmyndigheden, og derfor skal vi også gøre noget ved det. Men det gør processen lidt mere besværlig," siger afdelingslederen.
En løsning er dog på vej.
"Vi arbejder på at etablere et standsningsforbud langs hele vejen inden længe. For det er rigtigt, at selvfølgelig skal brand og ambulancer kunne komme forbi uden problemer,” siger han.
Egentlig udvidelse af parkeringspladsen er ikke noget, som kommunen har planer om.
"Vi er i dialog med de store firmaer deroppe, om hvordan vi håndtere udfordringerne på stedet," siger Joshua Krogager.