Fortsæt til indhold

Vær med til at skabe en ny helhed for Auning

Arkitektfirma inviterer til alternativt borgermøde

Samfund
Arkiv

Auning Der skal laves ny helhedsplan for Auning by, og i den forbindelse er arkitektfirmaet Hele Landet i gang med at undersøge, hvordan Auning bedst muligt udvikler sig.

I forbindelse med den kommende helhedsplan ønsker arkitektfirmaet at inddrage borgerne, så planen både bliver levedygtigt og forankret fremover, så i stedet for at lave det traditionelle borgermøde, har Hele Landet udarbejdet en alternativ tilgang til at få borgernes viden og holdninger i spil.

På næste onsdag 9 oktober omdannes en stribe af parkeringspladserne ude foran SuperBrugsen til en lille grøn social plads, hvor der i løbet af dagen afholdes en masse forskellige workshops.

Formålet med hele dagen er, at give borgerne mulighed for at høre om og give deres mening til kende i forhold til den kommende helhedsplan for byen. Ydermere er omdannelsen af pladsen et bud på hvordan byen kan omdannes og indrettes, lyder det fra arkitektfirmaet.