Forskere advarer om flere parasitter i danske søer
De varme somre og den globale opvarmning har øget forekomsten af svømmerkløe hos badegæster i de danske søer
Det er en god idé at læse grundigt efter, hvis du nyder at tage en dukkert i en af de mange danske søer. For ny forskning viser, at der de snere år er kommet flere tilfælde af såkaldt svømmekløe, der er et generende udslæt. Det viser ny forskning, oplyses det i en pressemeddelelse fra Aarhus Universitetshospital, som sammen med Odense Universitetshospital og Københavns Universitet har undersøgt det.
Den øgede forekomst skyldes, at der er kommet flere Trichobilharzia-parasitter i de danske ferskvandssøer. Disse parasitter sætter sig på huden og kan altså give svømmerkløe. Lidelsen er karakteriseret ved et rødt udslæt og kløe i op til to uger. Nogle gange kan svømmerkløe endda også give feber.
"Vi kan se, at der er rapporteret om flere tilfælde af svømmerkløe i Danmark. Samme tendens gør sig gældende i Europa, og med de stigende temperaturer kan vi forvente, at tilstanden bliver hyppigere," siger læge Eva Susanne Tracz fra Hud- og Kønssygdomme på Aarhus Universitetshospital i pressemeddelelsen og fortsætter:
"Vi vil ikke fraråde folk at bade i de danske søer, men der er en række ting, som man skal være opmærksom på."
jwh