Fortsæt til indhold

Hammels herrer fik Tvis'tet sejren

Hammel GF's Håndbold Herrer i 2. division vandt 26-20 over Tvis 2 i sæsonstarten

Samfund
Charlotte Schibler, Holdleder Hammel GF Herre 2. Division

Håndbold For Hammel GF Håndbold Herre i 2. division blev turneringen fløjtet i gang lørdag 21. september i Hammel Idrætscenter. Kampens modstander var Tvis 2.

Efter de første 30 spillede minutter var stillingen 9-11 til Tvis 2. I anden halveg fik et par kontramål og gode redninger i målet Hammel på sejrskurs. Hele anden halveg fortsatte det gode forsvar og målmandsspil. Det ender 26-20 til Hammel.

Fredag 27. september gik det løs i den anden kamp mod hjemmeholdet Stoholm/Viborg Håndbold. Efter få mål føring hele første halvleg, lykkedes det hjemmeholdet at få udlignet til pausestillingen 13-13. Midt i anden halveg førte Hammel med to mål, men blot 5 minutter efter havde Stoholm/Viborg bragt sig foran med et mål og herfra fulgtes begge hold ad, indtil de sidste 5 minutter, hvor Stoholm/Viborg var heldigere end Hammel og dermed endte kampen 24-20 til Stoholm/Viborg Håndbold.

Næste kamp for Hammel GF Herre 2. division er lørdag 5. oktober kl 16:45 i Hammel Idrætscenter, Hal 2. Her er modstanderen Nørre Djurs HK.