Fortsæt til indhold

Bliv klogere på Tang - havets 'grønne guld'

Hør lokale Lone Thybo Mouritsen, havbiolog og ansat på Kattegatcentret, fortælle om den alsidige ressource ved arrangement på Molsskolen

Samfund
Arkiv

MOLS Vinterbadere, kajakroere, sejlere, surfere, dykkere og fiskere kender alle til fænomenet TANG.

Hele otte procent af verdenshavene er dækket med fænomenet. Fra de kolde polaregne til de varme troper. Man kender til mere end 18.000 forskellige slags marine alger.

Tang er en ressource, som der knyttes store forventninger til i fremtiden på mange fronter. Tang for eksempel rigt på mineraler, vigtige sporstoffer, bioaktive stoffer og vitaminer. Bliv klogere på fænomenet ved at lytte til en virkelig ekspert på området, Lone Thybo Mouritsen, havbiolog og ansat på Kattegatcentret.

Den første aften i oktober kigger hun forbi Molsskolen og fortæller om tang ved en hyggeaften, hvor man tilmed får noget med hjem på harddisken.

Det er Mols Vinterbadere og Kulturgruppen på Mols som er gået sammen om at invitere.

Hør om tang og alt det tang bruges til (kakaomælk, svinefoder, sko og medicin, lær de mest almindelige arter at kende og få fif til selv at lave mad med tang.

Der vil blive serveret små smagsprøver, som kan skylles ned med en øl eller vand.

Der er ingen tilmelding.

Det koster 25 kroner, som går til kommende aktiviteter i Knudepunktet.