Nyt vegansk slik: Gratis prøver hele ugen i pop-up butik
Engelske Candy Kittens vil ind på det danske marked og starter i denne uge i Aarhus
I denne uge har Aarhus en helt ny slikbutik. Det er et engelsk slik-koncept, der vil have fat i de voksne slikelskere. Candy Kittens hedder slikbutikken og fra i morgen tirsdag og frem til lørdag 5. oktober, kan du møde dem i pop-up butikken på Mejlgade 48C. Der er lovning på, at der vil være mange gratis smagsprøver på slikket, der er 100 procent vegansk.
Candy Kittens er, ifølge producenten, stormet frem i England, og nu vil de indtage det danske marked. De starter her i Aarhus, og derfra breder de sig ud over resten af Danmark. For at markere indtoget på det danske marked, er der i pop-up butikken fyldt med gratis smagsprøver og konkurrencer, hvor der er mulighed for at vinde slik.
I Salling vil man også i denne uge have fokus på Candy Kittens.
Det engelske slikbrand sælger sig selv via et pastelfarvet univers. Slikkillingerne er lavet på naturlige ingredienser som juice og naturlige farvestoffer og er altså 100 procent vegansk.
Candy Kittens popup-shop I uge 40, Mejlgade 48C:
Tirs: 12-16
Ons-fre: 12-18
Lør: 10-16
tsj