Debat: Sagsbehandling og balance?

debat Som nabo og støjramt gennem mange år bliver man så træt, når man konfronteres med de unøjagtigheder og fejl, der forefindes i Ugeavisens fremstilling (24. september) af støjsagen i Skovby Nord.

Som Peter Schmidt helt rigtigt udtaler, så er støjgenerne taget voldsomt til – ligefremt proportionalt med den udvidede driftstid – inden for de sidste 5-8 år, og er på ingen måde et udtryk for en historisk problematik, som Jonas Kroustrup fremstiller det.

Det er inden for ’nyere tid’, at Skovby Møbler helt ukritisk har opkøbt og nedrevet flere omkringliggende ejendomme, - og det med kommunal velsignelse.

Hverken gentagne klager eller forespørgsler til den kommunale planlægning og vision for Skovby Nord har haft indflydelse på virksomhedens voldsomme ekspansion – både arealmæssigt og med hensyn til driftstid.

De har siden efteråret 2014 kørt i døgndrift alle ugens dage – med både hørbare rentoner og voldsom lavfrekvent støj.

Kommunen har været fuldstændig klar over dette, og har sågar ved flere lejligheder bedt de berørte naboer om at registre aktivitet - til trods for at vi jo ikke er tilsynsmyndighed.

Forholdt sig passive

Efterfølgende er vores registreringer i bedste fald taget til efterretning, men har ikke haft videre indvirkning på den kommunale sagsbehandling overhovedet.

I stedet har tilsynsmyndigheden igennem alle årene forholdt sig enten passivt eller reaktivt - aldrig proaktivt - i forhold til generne.

Der er foretaget mangelfulde støjmålinger, som efterfølgende er blevet såkaldt korrigeret, således at vi nu er ude i den fjerde version på bare tre år, – alt imens der intet sker i forhold til den konkrete virkelighed, som vi andre lever i.

Og når Kroustrup udtaler, at man nu har foretaget målinger indendørs af den lavfrekvente støj, så er det faktisk ikke korrekt.

Der er lavet en orienterende måling, men ikke en akkrediteret måling.

I alle andre målepunkter og kortlægninger er det altafgørende for forvaltningsmyndigheden, at samtlige målinger er akkrediterede, men når det gælder den voldsomt generende og sundhedsskadelige lavfrekvente støj, så har man altså fravalgt at få foretaget en egentlig akkrediteret måling. Hvorfor mon?

Så vores virkelighed er præcis, som Peter Schmidt beskriver: det er som at stå i maskinrummet på en færge, og den lavfrekvente rumlen har haft den konsekvens, at flere naboer har måttet flytte deres soveværelse – eller rent faktisk lukke en del af deres hus af.

Hvorfor skal vi flytte?

Og når UgeBladet spørger, om vi ikke bare kan sælge vores huse, ja så må man jo tænke sit.

For det første: hvorfor i alverden er det os, som i afmagt skal fraflytte de hjem, vi i årevis har værnet om.

For det andet: nej, vores hus er f.eks. nedvurderet med 325.000 kr. på grund af forurening fra Skovby Møbler.

Så ja, der er afgjort, som Kroustrup udtaler, tale om manglende harmoni i området.

Vi – i et boligområde - skal nemlig leve med en møbelfabrik, der helt uhindret har fået lov til at vokse til en miljøklasse fem industrivirksomhed.

Altså skyldes miseren og den manglende harmoni udelukkende mangel på rettidig omhu.

Så vi kan kun håbe, at den streg, politikere og forvaltning så gerne vil trække i sandet, bliver trukket det rigtige sted. Det burde såmænd ikke være så problematisk?