Landsdækkende café åbner med vilde slagtilbud i Aarhus
Café A åbner nyt spisested på Europaplads i Aarhus C
Tirsdag 1. oktober kl. 12 slår Café A dørene op til et nyt spisested på Europaplads 2 i Aarhus C.
Café A er en landsdækkende kæde, der beskriver sig selv som et hyggeligt og afslappet kaffe- og spisested med kvalitetsmad til priser, hvor alle kan følge med.
I hvert fald på åbningsdagen kan alle være med prismæssigt, for caféen lokker med en burger til 25 kroner og grillet oksefilet til samme pris.
Café A har i forvejen spisesteder i Kolding, Aarhus, Odense, Glostrup, Herlev, Solrød, Amager, Taastrup, Ordrup, Østerbro, Frederiksberg og Hvidovre. I Aarhus ligger den eksisterende café i City Vest.
Den nye café åbner i Dalle Valles tidligere lokaler. Det er den tyrkiske Bayram-familie, der ifølge Ekstra Bladet står bag - og tjener gode penge på - både Dalle Valle og Café A.