Ryomgård Fjernvarmeværk hæver prisen en kende i 2023

Ryomgård Fjernvarmeværk a.m.b.a. har fået godkendt sit takstblad for 2023 hos Forsyningstilsynet. Det vil kunne tages nærmere i øje på Fjernvarmeværkets hjemmeside.

De forbrugere, der gik med en frygt for, at krisetendenserne i samfundsøkonomien med dyr energi og inflation i et omfang, som vi skal mange år tilbage i den nære Danmarkshistorie for at være vidne til, ville slå igennem på energiregnskabet, kan godt ånde lettet op.

Efter tre år uden prisstigninger overhovedet har Ryomgård Fjernvarmeværk a.m.b.a. været tvunget til at give priserne et nøk i 2023, men det i et omfang, der ikke vælter læsset hos den enkelte forbruger.

De faste priser er steget med ca. 6,2%. Den variable sats er øget med 9%. Det giver netto en prisstigning på ca. 8,2 %, forklarer bestyrelsesformand Jan Helbo.

»For et hus på 130M2 med et varmeforbrug på 18 MWh betyder det en samlet stigning i varmeudgift 1.022 kroner pr. år eks moms. Det er en prisstigning som ligger meget langt fra de store stigninger og skrækhistorier mange forbrugere i landet er blevet varslet,« siger Jan Helbo.

Den nævnte husstørrelse er som oftest den, der anvendes ved sammenligninger af fjernvarmepriser landets fjernvarmeværker imellem.

Den nævnte stigning fremkommer ved at fratrække den samlede varmeudgift for 2022: 12.268,00 kr. - fra den samlede varmeudgift for 2023: 13.280,00 kr. = 1.022 - i henhold til oplysningerne i takstbladene for 2022 og 2023.

Barn af samfundsøkonomien

Fjernvarmeprisen er et barn af de generelle tendenser og prisstigninger i samfundet:

1. Det gælder den halmpris, som Ryomgård Fjernvarmes bestyrelse har forhandlet hjem med sine faste halmleverandører.

2. Det gælder de stigende priser til el, varmerør, arbejdskraft, CO2 afgifter og den generelle inflation i samfundet.

»Det glæder os, at vi fortsat kan holde en pris som er gunstig og konkurrencedygtig til vores ca. 825 forbrugere i forsyningsområdet,« siger Jan Helbo.

Skyttebakken/Korupskovvej

I regeringsgrundlaget for SVM-regeringen står der følgende:

»Det er tvingende nødvendigt for både Danmark og for Europa at gøre sig hurtigt fri af fossile brændsler af sikkerhedspolitiske årsager – også af hensyn til priserne på el og opvarmning i danske husstande. Det er regeringens mål, at så mange husstande som muligt kommer væk fra individuelle gas- og oliefyr så hurtigt som muligt, hvilket vil bidrage til at sænke danskernes udgifter til energi i de kommende vintre.«

Flere husstande på Skyttebakken og Korupskovvej, som ligger uden for byskiltet i retning mod Kolind og uden for Ryomgård Fjernvarmeværks forsyningsområde, har tilkendegivet overfor Ryomgård Fjernvarmeværk a..m.b.a., at de er interesserede i at få fjernvarme.

»Vi fra fjernvarmen syntes måske ligesom forbrugerne i området, at det er lidt underligt, at netop dette område ikke har fjernvarme,« erkender Jan Helbo.

Det vil imidlertid være forbundet med visse vanskeligheder rent fysisk, og dermed også økonomisk at få Skyttebakken og Korupskovvej knyttet på fjernvarmeledningen.

Jan Helbo forklarer det således:

»Årsagen er den, at der er få forbrugere, ca. 10 ejendomme, og en ny rørføring fra Skovvejen til det yderste punkt på Korupskovvej viser en hovedledning på ca. 700 meter, som skal etableres. Desuden er der en stor topografisk forskel fra det laveste punkt ved åen til det højeste punkt på vejen, som alene får de konsekvenser, at der skal opstilles et pumpehus for at få tilstrækkelig tryk frem til forbrugerne.«

»Alene rørføring, pumpehus og gravearbejde vil beløbe sig til anslået 700-800.000 kroner. Hvis der er 6–8 forbrugere som ønsker at komme med på strengen med det samme, skal der søges puljemidler til projektet hos Energistyrelsens tilskudspulje til udrulning af fjernvarme,« siger Jan Helbo.

Venter på Finansloven

Energistyrelsens tilskudspulje på 256 mio. kroner blev tømt i 2022, men det forventes, at der bliver afsat det samme antal kroner i 2023. Det vil ske, når Finansloven for 2023 er vedtaget. Den har ladet på vente på sig grundet folketingsvalget og de herefter seks uger lange regeringsforhandlinger.

Evt. støtte fra puljen sker i henhold til tilslutningsprocenten, altså antal forbrugere, der nikker ja til at få fjernvarme i det pågældende område.

»Hvorvidt vi får del i den nye tilskudspulje, med grundlag i en foreløbig tilkendegivelse fra 6–8 forbrugere, kan vi ikke sige noget om nu og her. Men vi er indstillet på at søge puljen til formålet, når puljen åbner igen i 2023,« lover Jan Helbo.

Han bemærker, at et fjernvarmeselskab arbejder efter princippet ’hvile i sig selv’. Det betyder, at de faktiske udgifter skal afspejle etableringsomkostningerne. Prisen for en tilslutning af en ny forbruger ligger fast, så hvis de omkostninger der er forbundet med at kunne få varme frem til et nyt forsyningsområde er større end tilslutningsprisen, skal differencen dækkes af de øvrige forbrugere i forsyningsområdet.

SVM-regeringen har i regeringsgrundlaget tilkendegivet store ambitioner på energiområdet.

Med henblik på at sætte tempo på udrulningen af fjernvarme vil regeringen nedsætte en National EnergiKriseSTab (NEKST).

»NEKST skal med inddragelse af relevante samfundsaktører bl.a.: Sikre en national koordinering af udrulningen af fjernvarme og andre indsatser, som har til formål hurtigst muligt at nedbringe forbruget af naturgas og erstatte det med vedvarende energi,« direkte citeret fra regeringsgrundlaget.