Året der gik: Djursland 2018 A-Å
Historierne har stået i kø i et begivenhedsrigt 2018 på Djursland. Du får her første del af vores nytårskavalkade over året der gik.
Anholt er flere steder bogstaveligt talt ved at skylle i havet, og siden 2011 har storme og vandet sørget for, at stadig flere stykker af øens vigtigste forsyningsvej er blevet ædt op af naturen.
Efter mange års kamp lykkedes det i august endelig at få sat arbejdet med etablering af kystsikring i gang. Et indsamlingsprojekt på initiativ fra Anholts borgere samlede mere end en million kroner sammen og var med til at sætte yderligere fart i realiseringen af projektet, der har et budget på godt 16 millioner kroner. Kystsikringen forventes færdiggjort i maj 2019.
Bollesen med fornavnet Ole har haft et hektisk 2018. Temmelig overraskende sluttede han 2017 af med at blive den store vinder af kommunalvalget, hvilket endte med, at borgmesterkæden i Syddjurs Kommune skulle hænges om halsen på Ole Bollesen i stedet for Claus Wistoft, da kalenderen bladrede om til 1. januar 2018.
Den ellers pensionerede gymnasielærer måtte således tilbage på arbejdsmarkedet. Denne gang på sin vel nok mest krævende post. I modsætning til sin socialdemokratiske kollega i Norddjurs Kommune blev 2018 dog et relativt stille år, hvor han det meste af tiden fik ro til at lære sin nye rolle at kende.
Centrum af Grenaa har gennemgået første etape af en længe ventet byfornyelse, og torvet foran rådhuset fremstår nu nyrestaureret og indbydende. Den slags vil man naturligvis gerne fejre, og efter planen skulle det være sket i maj. Der var dog lige det problem, at fugearbejdet til den store skål med springvand, der skal opstilles på torvet, ikke var af ordentlig kvalitet, hvorfor et større arbejde med at udskifte fugerne en efter en, i stedet måtte igangsættes. Den officielle indvielse er nu udskudt til foråret 2019.
Det forhindrede imidlertid ikke, at det nye torv i Grenaa blev nomineret til årets Brolæggerpris.
Djurs Mad blev i sin tid lanceret som lidt af en åbenbaring efter kommunalreformen i 2007, hvor begge Djursland-kommuner investerede i centralkøkkenet, der skulle lave mad til kommunernes ældre borgere. Djurs Mad åbnede således i 2011, men siden gjorde både røde tal på bundlinjen og efterfølgende holdningsændringer om, at madduften skulle tilbage ud på plejehjemmene, livet svært for Djurs Mad. 1. februar 2018 var det så helt slut for det fælleskommunale projekt. Blot seks år, men 40 millioner kroner senere.
Bygningerne i Auning, hvor Djurs Mad holdt til, blev i august solgt, og herfra driver virksomheden Sundtakeaway.dk nu fødevareproduktion.
Ebeltoft-Odden har siden 2015 kun været en mulighed i sommerhalvåret, efter Molslinjen lukkede ned for daglig sejlads på ruten. I 2018 kom der dog igen lidt vind i sejlene med blandt andet ’Styregruppen for Daglig Sejlads Ebeltoft-Odden’ i stævnen i kampen for at genetablere de daglige afgange. I starten af året drog gruppen til Christiansborg med i alt 8321 underskrifter, der blev afleveret til Folketingets Transportudvalg.
Der er stadig ingen færge i sigte i løbet af vinteren i Ebeltofts, men i slutningen af 2018 blev den lokale politiske indsats forstærket, da byrådet og borgmester Bollesen besluttede at gå mere offensivt ind i kampen for at få færgen tilbage.
Farsøhthus blev 3. august ramt af en sand tragedie. Plejecenteret i Allingåbro brød i brand sidst på eftermiddagen, og trods en hurtig tilstedeværelse og indsats fra brandfolkene endte branden med at koste tre kvindelige beboere på plejecenteret livet.
Senere viste en rapport, at plejecenteret ikke levede op til sikkerhedskravene. Blandt andet havde det daværende Rougsø Kommune i 1997 givet dispensation til, at der ikke blev installeret sprinkleranlæg på plejehjemmet med begrundelsen om, at der dengang lå en brandstation tæt på Farsøhthus. Norddjurs Kommune gik efter den tragiske brand i gang med en omfattende undersøgelse af brandsikkerheden på alle kommunens plejecentre.
Grobund i Ebeltoft begyndte for alvor at spire i 2018. Foreningen der har en ambitiøs plan om at skabe et bæredygtigt og gældsfrit mini-samfund. I april købte foreningen Tata Ståls gamle fabrikshaller, og siden har Grobund oplevet overvældende interesse for projektet fra både private og virksomheder, som gerne vil være en del af fællesskabet.
Et af de centrale formål med projektet er at være ”Off-grid”, som betyder, at Grobund ikke er koblet til vand-, el- og kloaknet. I stedet forsøger samfundet at tænke nye muligheder med det overordnede mål at være selvforsynende og klimaneutral.
Hedebølgen var ikke kun lokal. Sommeren 2018 var historisk knastør med masser af gloende varme soltimer. Det førte til horder af glade turister på Djursland, som nød godt af de formidable badestrande. Den varme sommer fik dog en blandet modtagelse af de lokale turistattraktioner, som i nogle tilfælde havde svært ved at klare konkurrencen med badestrandene, mens andre oplevede besøgsrekorder.
En faggruppe – landmændene – var dog enige om at lide i varmen. Den manglende regn gjorde det både vanskeligt at dyrke afgrøderne, og det blev en kamp at skaffe tilstrækkeligt med føde til dyrene.
I udvikling er et begreb, de benytter sig gavmildt af på Mols. Og de har så sandelig også noget at have det i. I landsbyklyngen Mols i Udvikling venter man sjældent på at få noget forærende. I stedet bliver der arbejdet målrettet mod at få tingene til at ske, og 2018 bød på lidt af et kvantespring i projektet.
Lokalsamfundet har således længe arbejdet på at skabe et nyt mødested, der har fået titlen ’Knudepunktet’i Knebel, og i sommer landede der fondsdonationer på i alt 10 millioner kroner hos Mols i Udvikling fra RealDania og A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal. Finansieringen er endnu ikke helt i hus, men vejen dertil er blevet lidt lettere. Desuden tjener virkekraften i Mols i Udvikling også som forbillede for stadigt flere landsbyklynger på Djursland.
Jan Petersen havde et mildt sagt tumultarisk 2018 som borgmester i Norddjurs Kommune. Året indledte Jan Petersen med at runde de 60 år, men derfra var der nærmest kun kanter i livet som borgmester. I slutningen af foråret kom det frem, at kommunens økonomi var i en elendig forfatning. Hovedårsagen skulle ifølge politikerne findes i store udgifter på arbejdsmarkedsområdet og et uventet stort antal borgere på overførselsindkomst. Det førte sidenhen til massive besparelser på stort set alle politiske områder i kommunen, der skal spare 115 millioner kroner hvert af de næste fire år.
Resten af året måtte borgmesteren bruge på at springe fra den ene brændende platform til den næste. Helt bogstaveligt endda, idet først rådhuset i Grenaa pludselig stod i flammer og senere den tragiske dødsbrand på Plejecenter Farsøhthus.
Kommunalbestyrelserne på Djursland havde forandret sig 1. januar 2018 i forhold til dagen før. Mest markant ansigtsløftning havde byrådet i Syddjurs Kommune gennemgået, idet der på hele hele 13 af de 27 pladser sad nye lokalpolitikere ved årets første byrådsmøde.
I Norddjurs Kommunes kommunalbestyrelse har syv nye medlemmer kæmpet sig igennem 2018 i en ilddåb, som de formentlig gerne ville have kendt til, inden de stillede op til jobbet.
Letbanen formåede at gå igennem endnu et år uden at blive klar til at køre med passagerer. Da Aarhus Nærbane i august 2016 kørte det sidste tog på Grenaabanen lød forudsigelsen, at der i oktober 2017 igen ville være tog på strækningen, når letbanen havde overtaget.
Siden da er problemerne og udskydelserne af åbningen væltet ind over letbanen. Det skete igen i starten af december, hvor meldingen lød, at åbningen blev udskudt yderligere fire uger fra slutningen af marts til slutningen af april. Og hvis man tænker, at så må tiden være brugt til at installere toiletter i togene, så er svaret desværre stadig nej.
Maltfabrikken i Ebeltoft begyndte i februar den officielle transformation fra forfalden til fornem. I starten af 2018 blev det første spadestik nemlig taget i den forandringsproces, der skal forvandle den gamle maltfabrik til et kultur-, erhvervs- og oplevelseshus, ja stort set alt, der kan tænkes at være attraktivt for Ebeltofts borgere og byens mange sommerturister.
I løbet af 2018 har der allerede været masser af aktiviteter såsom koncerter, street food og julemarked i de gamle bygninger. 2019 bliver indflytningsåret, når den første del af ombygningen er færdig til sommer.
Nordre Kattegatvej blev endelig indviet 22. april 2018. Omfartsvejen fra den vestlige udkant af Grenaa til Grenaa Havn er det største vejprojekti Norddjurs Kommunes historie, og derfor var det lidt af en bet, at den officielle indvielsesdato måtte udskydes fra oktober 2017 til foråret 2018.
Politisk er der store forventninger til omfartsvejens betydning, som blandt andet gør det lettere for den tunge trafik at nå ned til havnen. Norddjurs Kommune kan også glæde sig over, at det er staten, der har betalt de godt 120 millioner, det kostede at belægge strækning på 6,1 kilometer med asfalt.