Brittas svigersøn nu også sigtet i svindelsag
Arkiv
Bagmandspolitiet har sigtet endnu en person i sagen om storsvindel med Socialstyrelsens midler. Det drejer sig om den hovedmistænkte Britta Nielsens svigersøn, Kian Omid Mirzada. Det skriver Ekstra Bladet.
Den 37-årige svigersøn er sigtet for groft hæleri ved at have fjernet og gemt et større beløb af de 111 millioner kroner, som Britta Nielsen menes at have svindlet ud af Socialstyrelsen.
Udover svigersønnen er Brittas tre børn også sigtet for groft hæleri, der kan give op til seks års fængsel, skriver Ekstra Bladet.
jn