Nu kan man få indopereret kunstig hjerteklap via armhulen

Aarhus Universitetshospital kan nu som et af de første hospitaler i verden tilbyde patienter at få indopereret en kunstig hjerteklap via armhulen, hvor kun lokal bedøvelse er nødvendig.

Det betyder, at flere patienter kan tilbydes en kunstig hjerteklap, som øger livskvaliteten og livslængden, skriver hospitalet i en pressemeddelelse.

I 2002 fik den allerførste patient nogensinde indopereret en kunstig hjerteklap, som blev opfundet af Henning Rud Andersen, tidligere overlæge og professor på Aarhus Universitetshospital.

I 2008 lærte man at indføre den kunstige hjerteklap – også kaldet stentklap - via pulsåren i lysken, og dermed kunne indgrebet foretage indgrebet i lokalbedøvelse uden åben operation.

I dag foregår mellem 180-190 ud af de 200 årlige stentklap-operationer på denne skånsomme måde på AU, men de resterende 10-20 foregår i fuld bedøvelse med en åben operation fra hjertespidsen, kravebenet eller brystbenet, fordi nogle patienter har forsnævrede årer ved lysken.

Patienter, som ikke kan tåle en operation i fuld bedøvelse, har dog hidtil ikke kunne få et tilbud om en ny hjerteklap, selvom de ville have gavn af det, men det kan de nu.

”Det nye er, at vi nu kan indoperere en kunstig hjerteklap via armhulen i lokal bedøvelse. Således har vi nu et tilbud til de patienter, som ikke kan tåle fuld bedøvelse, og hvor proceduren ikke kan laves fra lysken,” siger overlæge på Hjertesygdomme, Christian Juhl Terkelsen, der allerede har opereret den første patient med den nye metode.

Den patient er 96-årige Martha Marie Jensen fra Thorning, som selv passer hus og have, går til gymnastik og kortspil hver uge og laver al sin mad fra bunden. Hun kan i den grad mærke, at operationen har gjort en forskel. Før blev hun meget hurtigt forpustet, og det gjorde det svært at klare de daglige gøremål.

”Min mand ligger oppe på kirkegården, og der er ikke mere end en kvart kilometer derop. Før skulle jeg hvile tre gange for at gå derop, men nu kan jeg gå turen uden at hvile. Det er jeg taknemmelig for,” fortæller Martha Marie Jensen.

Ifølge overlægen er det positivt, at flere patienter nu kan få tilbuddet.

”Det har en enorm betydning for patienternes livskvalitet. Og patienter med en svært forsnævret hjerteklap får ikke kun en forøget livskvalitet med en operation, man forlænger også deres levetid,” siger Christian Juhl Terkelsen.

På Aarhus Universitetshospital vil yderligere to patienter i nærmeste fremtid blive opereret med den nye metode.

Sådan foregår en stentklap-operation

En meget tynd wire føres op til den forsnævrede hjerteklap igennem pulsåren via lysken eller armhulen (lokalbedøvelse) eller gennem hjertespidsen, kravebenet eller brystbenet (fuld bedøvelse). For enden af wiren sidder den kunstige hjerteklap fast på en lille stent, som er et metalnet, der enten er foldet sammen omkring en ballon eller er selvudvidende. Når ballonen pustes op eller den selvudvidende stent afsættes, bliver den gamle hjerteklap presset til side, stenten med den kunstige hjerteklap udvider sig og fastlåses.