Ry Højskole vil styrke de unges talegaver
Ry Højskole er sammen med 19 andre højskoler landet over og KØS (museet for kunst i det offentlige rum) med i et landsdækkende højskoleprojekt, der vil skabe en talerskole og invitere til talerfestivaler og talerevents for unge i Danmark.
Ideen med talerskolen er at styrke de unges retoriske evner, så de bliver dygtige talere og dermed får mulighed for at deltager og gøre indtryk i den offentlige debat.
Projektet, der hedder Speak Out Loud, fik mandag 11. januar 8,5 millioner kroner fra Nordea-fonden.
“Vi har i forvejen retorik som fag på skolen, så derfor vare det oplagt for os at sige ja til at være med i et projekt sammen med dygtige retorik forskere,” siger forstander på Ry Højskole, Ole Toftdahl.
“Det er både et tilbud til eleverne og os selv som en vej til at dygtiggøre os som undervisere,” forklarer han.
I alt uddelte Nordeafonden penge for i alt 78,2 millioner kroner til 13 projekter, der alle har det til fælles, at de skal få de unge ud af værelserne og ind i stærke fællesskaber.