Supersej, inspirator og en 'sej nyser'

Supersej, inspirator og en 'sej nyser'. Det er nogle af de ord, jeg har læst i aviserne, efter at journalisten og forfatteren Jane Aamund døde tirsdag i sidste uge på Hospice Ankerfjord i Hvide Sande.

Hun har givet så utroligt meget gennem sine over 20 bøger med 'Klinkevals' og 'Colorado drømme' som de kendteste.

En af de seneste bøger hun har skrevet, skal jeg have fat i, erindringsbogen 'Samtaler om natten'. Jeg er interesseret i, hvad hun skriver om livet, om hvordan hun kan holde modet oppe, bevare livsgnisten. Det er jo det, hun har gjort gennem alle sine 82 år.

Allerede som 33-årig fik hun første gang kræft og var bange for at skulle dø fra sine børn. Men hun fik kræft igen og igen. Til sidst kræft i ganen, så hun næsten ikke kunne tale. Men hun holdt modet oppe. Det meste af tiden.

En overgang ønskede hun, at det var tilladt med aktiv dødshjælp i Danmark. Hun skrev om det og talte for det. Men hun fik livskraften tilbage.

Hun har skrevet om, hvordan hun hele vejen igennem sit liv har bevaret sin barnetro. Hun har håbet og troet hele sit liv og aldrig mistet modet. I en anmeldelse af erindringsbogen citeres hun for at have skrevet: ”Mit forhold til tro er en del af mig og det liv, jeg har levet, og det liv, jeg lever i dag.”

Det kan jeg så godt lide at læse.

Og så kan jeg bare ikke lade være med at tænke på den tekst, jeg prædikede over sidste søndag, hvor Jesus helbreder en officers tjener og siger om officeren: "Så stor en tro har jeg ikke mødt hos nogen i Israel."

Tro er altså viljen til at håbe det bedste. Tro har ikke noget med den rette trosbekendelse at gøre. Tro er at håbe og tro det bedste altid. Ikke mindst på andres vegne.

At tro og at håbe er den eneste måde, vi kan bevare livsmodet på. Så vi skal ikke være nervøse for, om vi tror på den rigtige måde. Eller stille spørgsmål ved, om vi er kristne nok. Vi skal bare give os i kast med livet og tro det bedste.

Det er nu rart nok at vide, at det er det, Vorherre forbinder med at tro. På barnlig vis kan vi bare have tillid til Gud.

Det var Jane Aamund et fint billede på med sit liv.