Fortsæt til indhold

Kandidater søges til lokal pris

Samfund
Arkiv

Prisuddeling Thorsø roser sine borgere. Siden 2000 har Thorsø Håndværker- og Borgerforening uddelt Thorsørosen på sin årlige generalforsamling. Prisen gives til en eller flere borgere med tilknytning til Thorsø, der har gjort en ekstraordinær indsats for byen og dens borgere.

"Prisen vil også kunne gives for en speciel god idé, en særlig indsats i foreningslivet eller andet, som har bidraget til en fortsat positiv udvikling i Thorsø, og begrebet udvikling skal opfattes meget bredt. Det kan være alt fra forskønnelse til udvikling af helt nye ting. Primært går vi efter at fastholde Thorsø som en aktiv, attraktiv og spændende by,"siger formanden for Thorsø Håndværker- og Borgerforening, Martin Bjerregaard Jensen.

Det er byens borgere, der indstiller kandidater til prisen.

"Borgerforeningen og borgerforeningens bestyrelse kan ikke selv indstille kandidater til prisen. Vores opgave er alene at foretage et valg blandt de kandidater, der er indstillet," siger Martin Bjerregaard Jensen.

Borgerforeningen modtager indtil 20. februar indstillinger.

Kapp