Debat Syddjurs: Misforståelser og udokumenterede påstande om Djurs Vand

"Som bestyrelsesmedlem i Djurs Vand gennem de sidste 8 år heraf de seneste 4 år som formand, er det min pligt at rette en række misforståelser og påstande, der kommer til udtryk i Jan Baarups læserbrev i sidste uges udgave af Ebeltoft Folketidende.

Lad mig indledningsvis slå fast, at det var stifterne af Djurs Vand, nemlig den tidligere Ebeltoft Kommune, der formulerede vandselskabets vedtægter og dermed også formålsparagraffen, hvoraf det fremgår, at Djurs Vand skal levere vand til borgere og virksomheder indenfor selskabets forsyningsområde. Her udover er selskabet forpligtiget til at overtage andre vandforsyninger ved frivillig aftale, og endelig skal selskabet etablere samarbejder med andre vandforsyninger.

Jan Baarup indleder sit læserbrev med en nedgørelse af demokratiet i Djurs Vand, og betegner de folkevalgte repræsentantskabsmedlemmer som inkompetente og uden lyst til at sætte sig ind i de komplekse forhold omkring lovgivningen på vandforsyningsområdet. En soleklar uforskammethed og hån overfor de personer, der bruger tid og energi på at engagere sig i et frivilligt arbejde til gavn for almenvellet.

Ved kommunesammenlægningen i 2007 var der 90 private vandværker i Syddjurs Kommune. I 2019 er dette antal 70. Heraf har Djurs Vand overtaget 5 vandværker – helt i overensstemmelse med Djurs Vands formålsparagraf. Gældende for alle de vandværker Djurs Vand har overtaget, er, at de selv har henvendt sig med ønsket om overtagelse. De har altså ikke været tvunget, de har frit kunnet vælge anderledes. At kalde dette et ”frit slag for ledelsens ekspansive planer” må i bedste fald betragtes som en overdrivelse, og desværre kendetegnede for Jan Baarups debatstil og udokumenterede påstande.

Djurs Vand er underlagt ”hvile-i-sig-selv” princippet og reglerne i Vandsektorloven. Det betyder, at Staten gennem Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen overvåger Djurs Vand og over 200 andre vandselskabers økonomi. Det sker blandt andet gennem benchmarking, hvor vandselskabernes leveringsvilkår og en række andre forhold sammenlignes. Formålet er at tvinge vandselskaberne til økonomisk fornuftig og effektiv drift. Hvert år udmelder Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen en individuel økonomisk ramme, som hvert af vandselskaberne skal holde sig indenfor – og her har Djurs Vand effektiv drift. Når Jan Baarup alligevel antyder, at årsagen til, at Djurs Vand har den højeste enhedspris på Djursland, skyldes bestyrelsens økonomiske dispositioner taler han mod bedre vidende. Det er flere gange på repræsentantskabsmøderne forklaret, hvordan vandsektorens økonomi er skruet sammen. Hvert år orienteres repræsentantskabet desuden om drifts- og investeringsbudgetter, uden at dette har givet anledning til den store debat eller spørgsmål – heller ikke fra Jan Baarups side.

Når Djurs Vand vælger at købe et domicil fremfor at bo til leje, skyldes det i denne sammenhæng, at det simpelthen er billigere at eje end at leje. Samtidig opnår vi at få vores personale, der indtil nu er mødt ind på forskellige adresser, samlet under ét tag, hvilket yderligere er en effektiviseringsgevinst.

”Kilden paa Mols Aps” er et privat selskab stiftet af Djurs Vands bestyrelsesmedlemmer. Selskabet er stiftet for private midler og med det formål at rejse penge til grundvandsbeskyttende tiltag gennem salg af vand på flasker. Alt arbejde i selskabet er frivilligt og ulønnet, og stifterne har ingen udsigt til udlodning udover at få deres indskud uforrentet tilbage. Når Jan Baarup bliver ved med at fremture om en ulovlig aktivitet, er også dette en påstand mod bedrevidende. Såvel Djurs Vands revisor som advokat har meget klart og entydigt forklaret Jan Baarup, at der intet ulovligt er i, at bestyrelsens medlemmer og direktør deltager i sådan en selskabskonstruktion.

Ved sidste valg til bestyrelsen stillede 18 af de 30 repræsentantskabsmedlemmer op til valget. Valget blev overvåget af selskabets revisor. At påstå, at dette valg kan have kupagtig karakter, der ikke levnede de nyvalgte mulighed for at blive valgt, når mere end halvdelen af repræsentantskabet stillede op, er tæt på at være injurierende. Ikke mindst set i lyset af, at det tilsyneladende eneste kompetente repræsentantskabsmedlem Jan Baarup helt har glemt, at han selv stillede op som kandidat til bestyrelsesvalget.

Hvis Jan Baarup ikke kan eller vil forstå, hvad Djurs Vand er skabt til, hvis han ikke ønsker at respektere selskabets demokratiske setup, og hvis han ikke vil anerkende de øvrige repræsentantskabsmedlemmers indsats, er det måske det forkerte selskabs repræsentantskab han er en del af.

Slutteligt skal jeg tydeliggøre, at alle dele af valget, såvel repræsentantskabsvalget som bestyrelsesvalget overvåges af en valgledelse, der har selskabets advokat som formand. Jeg skal takke de repræsentantskabsmedlemmer, der trofast er mødt op til alle møderne, og har deltaget i debatten om udviklingen af kommunens største vandselskab. Og endelig skal jeg takke den nuværende bestyrelse for et solidt arbejde, der er udført i et godt samarbejdsklima med énstemmige beslutninger. Bestyrelsens slogan de sidste fire år har været: Vi udvikler Djurs Vand, vi afvikler ikke. Lad også det være sloganet fremover."