Vej lukkes seks timer dagligt

Det har været en torn i siden på Bünyamin Simsek (V) lige siden, han overtog rådmandsposten i Teknik og Miljø og lovede at gøre noget ved problemet.

Det forkætrede kryds ved Mindet og Dokk1 har ikke fungeret, siden letbantogene begyndte at rulle i byen, og i dag er midlertidige afspærringer sat op, men nu er en ny løsning på plads.

Det er den løsning, der logisk kan afvikle trafikken

Den koster fem millioner kroner og skal først stemmes igennem i byrådet, men det er den optimale løsning, fastslår rådmanden, som håber på hurtig byrådsbehandling.

"Det er ikke holdbart, at man ikke kan få trafikken til at glide i et vigtigt knudepunkt med et p-hus, og derfor vil jeg gerne have det løst. Men mange har haft en mening, der skulle med, og derfor har det trukket lidt ud. Jeg kunne sådan set have iværksat det i juleferien, men det er besluttet, at sagen skal i byrådet. Det har jeg undret mig over, da det er et lille anlæg, men flertallet bestemmer, og nu tager vi den politiske proces også," siger Bünyamin Simsek, der har fået Østjyllands Politi og Aarhus Havn med på sin plan.

Ingen smutvej

Planen består kort og godt i, at krydset skal indrettes som T-kryds. Mellem Balticagade og Dokk1's ind- og udkørsel opstilles der to sæt såkaldte steler. Det er en slags søjler, der kan hæves og sænkes, og som skal lukke for trafikken i hverdagene i tidsrummet 06.30-09.30 og 14.30-18.00.

Når stelerne er nede, kan trafikanterne både køre ligeud ad Mindet og dreje ind mod Dokk1.

"Det er den løsning, der logisk kan afvikle trafikken, uden at der skabes forvirring. Den bliver afviklet sikkerhedsmæssigt forsvarligt med disse steler, så man ikke kan bruge strækningen som smutvej og belaste Europaplads-krydset. Det er den belastning, der har medført ophobning ind på letbanesporet, og som har fået krydset til at bryde sammen. Det bliver løst med afspærringen," siger Simsek, der foreslår løsningen som en forsøgsperiode på et år.

"Vi vil følge det tæt, og så kan vi kan justere lukketiden, hvis det bliver nødvendigt."

Hvorfor er det, at man ikke bare har nogle helt klassiske togbomme til at sikre, at bilerne ikke ender på letbanesporet?

"Jeg har ikke nogen nærmere forklaring på de tekniske løsninger, og hvorfor en bom ikke er taget i anvendelse, men noget af argumentet for letbanen var, at den skulle køre på samme vilkår som den øvrige trafik. Derfor fjernede vi hegn og bomme, der var med til at forsinke trafikafviklingen. Med togene havde vi bomme, men de var af sikkerhedsmæssige årsager nødt til at sænkes lang tid før, toget kom, og det besværliggjorde trafikafviklingen. Det handler om at lave en løsning, der er logisk, forståelig og sikker, og de kriterier opfylder det her forslag. Derfor er der ikke behov for bomme, som også er forholdsvist dyre," forklarer Bünyamin Simsek.