Stødtanden stammer fra Dar-Es-Salaam
Efterlysning i Uge-Bladet gav resultat: “Det var min elfenbenstødtand, og den blev købt i Tanzania”, siger læser
“Har du oplysninger om stødtandens oprindelse, vil vi rigtig gerne høre fra dig...”
Sådan stod der i en efterlysning i forbindelse med en artikel i Uge-Bladet 13. marts om en 80 cm lang stødtand af elfenben, der var blevet indleveret som genbrug på Værdicentralen i Skanderborg.
Værdicentralen ville ikke beholde stødtanden, fordi handel med elfenben er ulovlig som følge af Washington-konventionen. Derfor blev den sendt videre til Naturhistorisk Museum.
Ingen vidste, hvem der indleverede stødtanden, eller hvad der var historien bag den.
Derfor var det spændende, om nogen ville reagere på efterlysningen. Det skete senere, da redaktionen modtog en mail.
LÆS OGSÅ: Elefantstødtand nær endt i småt brandbart
Den var fra Asger Nielsen, Stilling, der erklærede at være ejermand af stødtanden. Siden har vi besøgt Asger Nielsen, der er 72 år og pensionist, for at høre om hans reaktion på sagen, da han læste om den i Uge-Bladet.
“Jeg blev meget overrasket, at det var blevet sådan en sensation, og at stødtanden nu befinder sig på Naturhistorisk Museum,” lød det.
Asger Nielsen har været projektleder på byggerier i udlandet. Jobbet bragte ham blandt andet til Tanzania, hvor han arbejdede fra 1992 til 1995.
Her købte han stødtanden på et
marked i Dar-Es-Salaam i 1992. Men ingen nævnte Washington-konventionen.
“Jeg har ikke tænkt på, om det var ulovligt at indføre den til Danmark. Det er 23 år siden, jeg fik den ind i landet. Den kom hertil i en container med skib.”
Stødtanden har prydet i Asger Nielsens hjem i Afrika og siden i Danmark.
Konen og han blev imidlertid træt af den. Det var et tilfælde, at den kom til Værdiparken sammen med andre ting, der blev afleveret der efter en flytning.
Asger Nielsen gentager, at han ikke var opmærksom på Washington-konventionen.
”Nej, så havde jeg ikke afleveret den på den måde. Men jeg kunne jo godt forstå, at der var noget galt, da jeg læste om konventionen i Uge-Bladet.”
Asger Nielsen er meget tilfreds med, at stødtanden nu befinder sig på Naturhistorisk Museum.
Herfra glæder konservator Hans Viborg Kristensen sig over udgangen på historien, da Uge-Bladet forelægger ham den.
Konservatoren fastslår, at Asger Nielsen ikke skal frygte repressalier fra hverken Naturhistorisk Museum eller Miljøstyrelsen, hvoraf sidstnævnte er myndighed på overholdelse af Washington-konventionen.
“Der er gået så mange år, og vedkommende har været i god tro, da han købte og afleverede stødtanden. Og nu er den indleveret på et museum,” siger Hans Viborg Kristensen.
Museumsmanden er til gengæld begejstret over at kende stødtandens historie.
“Det gør den altid mere interessant, og vi ville jo heller ikke kunne bruge den til forskning, hvis vi hverken ved, hvor den stammer fra, eller hvornår den er fra,” siger han.
De nye oplysninger om elfenbenstødtandens oprindelse og årstal skrives nu ind i museets database.