Fortsæt til indhold

Jægerrådet inviterer til årsmøde

Højaktuelle emner er på dagsordenen, når Jægerrådet har årsmøde

Samfund
Arkiv

Årsmøde Der venter jægerne fra Syddjurs Kommune en spændende aften, når Jægerråd Syddjurs inviterer til årsmøde tirsdag 5. februar kl. 19 til 22 i Jagtens Hus Kalø, skriver Jægerråd Syddjurs i en pressemeddelelse.

"Udover beretningen om Jægerrådets virke i det forløbne år vil der være orientering om ”Rigets tilstand” i Danmarks Jægerforbund som helhed, herunder ikke mindst det igangværende udvalgsarbejde med overvejelser om en eventuel ny struktur i Jægerforbundet. Der vil også blive orienteret om arbejdet i Kreds 3 Østjylland, samt Jægerrådets repræsentationer i kommunens Grønne Råd, Brugerrådet ved Naturstyrelsen Kronjylland og bestyrelsen for Nationalpark Mols Bjerge," skriver Jægerråd Syddjurs.

Aftenen bliver endvidere krydret med et indlæg af bestyrelsesformanden for Nationalpark Mols Bjerge, godsejer Jørgen Blak, der vil fortælle om arbejdet i NP-bestyrelsen om bestræbelserne for at skabe mere natur og større biodiversitet for både flora og fauna, og dermed også for dyr i parken.

"Der bliver rig mulighed for at stille spørgsmål og komme med kommentarer og synspunkter til de forskellige repræsentanter, herunder HB-medlem Torben Schultz Jensen, kredsformand Reidar Lænø og NP bestyrelsesformand Jørgen Bak. Emner, der næppe kan undgå at komme til debat, er for eksempel også den eksplosive udvikling af mårhundebestanden og det faktum, at der nu er ulv på Djursland," skriver Jægerråd Syddjurs Alle medlemmer af Danmarks Jægerforbund i Syddjurs Kommune er velkommen.