Borgermøde om ny skole i Hørning
Hørning-borgerne inviteres til informationsaften på fælleden 19. februar klokken 19
Planlægning Byrådet besluttede på mødet onsdag 30. januar at sende Kommuneplan-tillæg 16-20 for Hørning syd i høring i otte uger.
Kommuneplan-tillægget sætter rammerne for udviklingen af Hørnings sydlige del syd for jernbanen.
Hørning har gennem en årrække oplevet en stor befolkningstilvækst , og det har sat kapaciteten på skole og daginstitutionsområdet under et hårdt pres.
Kommuneplan-tillægget udlægger et areal syd for Nørregårds Allé og øst for Blegindvej til en ny skole. Tillægget omfatter også en ny institution og idrætsfaciliteter samt fremtidig infrastruktur.
I forbindelse med høringsperioden arrangerer kommunen et borgermøde tirsdag 19. februar klokken 19.00 på Fælleden. Mødet indledes med information om status vedrørende den nye skole i Hørning.