Musiker, politiker og privat: Frank er kun én person og rummer det hele...

"Folk må kunne forholde sig til, at jeg er en hel person, der indeholder alle de her ting."

Sådan har multikunstner og 1. viceborgmester Frank "Megabody" W. Damgaard udtalt i et tidligere interview.

Det blev bekræftet igen, da Uge-Bladets medarbejder mødte manden med det alenlange CV til en portrætsamtale hjemme i privaten i Stilling i anledning af den forestående 60 års fødselsdag torsdag 19. juli.

Ingen personspaltning

Frank Damgaard afviser kategorisk, at den store spændvidde - og mange vil nok endda tilføje modsatrettede beskæftigelser på områder indenfor yderpunkter som kunst og lokalpolitik - giver anledning til personlighedsspaltning hos hovedpersonen selv.

"Jeg skiller det ikke ad. Og der findes kun én Frank," forsikrer han.

Man skal trække godt med luft ind, før man begynder at remse de ting op, Frank W. Damgaard har beskæftiget sig med, siden han for mange år siden holdt op med at læse matematik og datalogi på Aarhus Universitet, fordi der kom "en elektrisk guitar, en flaske Jack Daniels og en kvinde forbi", som han selv udtrykker det.

Musikalsk spasmager

Sangskriver, sanger, musiker, konferencier på festivaler, TV-vært hos DR på mere end 50 programmer, klummeskribent, forfatter, pædagogmedhjælper, medarbejder på døgninstitution og, nå ja, så lige medlem af Skanderborg Byråd valgt for Socialdemokratiet i alle valgperioder siden 2010 og fra 2014 tillige med den fornemme titel som 1. viceborgmester, et hverv Frank Damgaard fortsat bestrider i det nye byråd.

"Jeg ved ikke, om jeg er blevet mere alvorlig. Jeg er blevet knap så bange for at tage den alvorlige side frem.

Indholdsmæssigt er det da også noget af en rejse fra den musikalske spasmager med kunstnernavnet Frank Megabody med sange som "Pernille", der blev et ganske pænt hit i 1986, og julesangen i rapstil "Kan jeg lige få sylten herned", som er en satire over danskernes julefrokost, og hvor Frank Megabody i musikvideoen i øvrigt optræder i englekonstume med små, levende og lyserøde grise.

Dernæst gik den over stok og sten som forsanger i det legendariske cover-band "Little Willie & the Wild Ones". Orkestret eksisterede i syv år og spillede ikke mindre end 400 koncerter.

En guldplade lurede

I en anden ende finder vi børnesange på repertoiret hos den alsidige musiker. Frank har udgivet fire CD med klassiske børnesange, og han har skrevet musik til tekster til børnebogen Pedersen & Findus, der i øvrigt solgte over 20.000 eksemplarer, hvilket det nordjyske pladeselskab sagtens kunne have forsvaret at give en guldplade for. Frank optræder stadig for børnepublikum med Pedersen & Findus.

Og så har Frank Damgaard oversat sangtekster fra den store norske børnebogsforfatter, Thorbjørn Egner, der bl.a. har skrevet Karius og Baktus, til dansk, hvilket han fik lov til på baggrund en af de meget sjældne tilladelser til fra Egners familie.

Jeg har to gange haft en depression, som var i den mere tunge afdeling, og som jeg fik behandling for.

Det var i øvrigt børnemusikken, der var årsag til, at Frank Damgaard for 20 år siden droppede at arbejde som almindelig lønmodtager og i stedet blev selvstændig for at leve af indtægterne fra musikken, jobbene som konferencier og senere politik, selv om "indtægterne har været svingende", som Frank Damgaard formulerer det.

Netop jobbene som konferencier ved Festivaler er noget af det, Frank Megabody Damgaard er blevet kendt for. Det var primært Smukfest med Søren Rislund som medvært i 1990'erne, som var begyndelsen til den karriere. Det blev til 24 år på Smukfest. Andre af de faste er Samsø på 25. år, Jellling, der nærmer sig 23-24 år, Nibe, Haderslev, Sølund, i nogle år tillige Harboøre og nu Nordals i nogle år.

Den alvorlige Frank

Frank udgav i 2013 albummet "What you see is not what you get" om en smertefuld barndom. Her spillede Frank med dygtige musikere som Hjorth og Lewandowski. Og siden er Frank også begyndt at spille med sin søn, Steffen, 28 år, der er økonom, men samtidig også en dygtig guitarist.

Det er blevet til flere optrædener med Frank Megabody & Søn blandt andet også med danske viser som "Man binder os på mund og hånd". Og der er også egne sange med dansk tekst på vej i øvrigt i samarbejde med både Steffen og Palle Hjorth.

Man kan godt have det ene uden det andet. Men det giver ikke mening. Det er mangfoldigheden, der gør livet interessant.

Det seneste repertoire hører til i den mere seriøse ende, og det rejser spørgsmålet, om Frank er blevet mere alvorlig med årene?

"Jeg ved ikke, om jeg er blevet mere alvorlig. Jeg er blevet knap så bange for at tage den alvorlige side frem. Jeg har altid haft en mere alvorlig og også mere mørk side af mit liv. Måske har jeg haft det lidt sådan, at det ragede ikke nogen," lyder svaret.

I dag taler Frank Damgaard helt åbent om, at han har lidt af depression.

"Jeg har to gange haft en depression, som var i den mere tunge afdeling, og som jeg fik behandling for. Men med 20 års mellemrum, så det skal heller ikke lyde af mere, end det er," siger han.

Det er en baggrund, som også på det seneste kommer til udtryk på scenen?

Når jeg spiller de nye danske sange og får fortalt historier omkring dem, så er der nogle mennesker, der bliver stærkt påvirkede, fordi de selv har været i kontakt med det. Jeg har flere gange oplevet, at folk begynder at græde. Hvis jeg kan være med til at sætte nogle ord på og hjælpe gennem noget musik, så får jeg mere og mere lyst til at gøre det.

Jeg stortrives, og derfor vil jeg bruge min fødselsdag på at opfylde et 10 år gammelts ønske.

Livet er nuanceret

Du har tidligere udtalt, at "melankolien lurer lige under overfladen". Er det det, du mener?

Jeg er vokset op i en kultur, hvor melankoli nærmest er sygeliggjort. Hvis man som ung hørte Leonard Cohen, så måtte man nok lige snakke med en professionel. I Norge, hvor min kone Vibeke er fra, er det utænkeligt, at man ikke skulle have kendskab til Leonard Cohen, når man beskæftiger sig med musik. Og norsk/svensk folkemusik har jo også en nordisk melankolsk klang, men det er ligesom om, at vi her i Danmark bare skal være så glade hele tiden. Livet er jo bare mere nuanceret. Det er hverken det ene eller det andet. Det er det hele.

Hvilken rolle spiller alderen i den proces, at der er nogle ting, du forstår bedre i dag?

Det er jo ligeså meget, at man begynder at hvile i sig selv. Man lærer at acceptere sig selv: At sådan er jeg. Det tør jeg godt at stå ved og vise frem. Det kommer med alderen, og den proces er jo ikke færdig.

Mangfoldigheden

Der er umiddelbart langt fra Frank Megabody i englekostyme til 1. viceborgmester. Handler det med dig i virkeligheden om, at man ikke kan have det ene uden det andet?

Man kan godt have det ene uden det andet. Men det giver ikke mening. Det er mangfoldigheden, der gør livet interessant. Og hvor langt er der så egentlig? Når du lige nævner den med englekostyment, så er det faktisk en af de tekster fra dengang, der var nogle holdninger i.

Og du kan godt lide at lave meget forskelligt?

Jeg har meget svært ved at forestille mig, at jeg bare skulle gøre én ting. Det er samspillet og mangfoldigheden, der gør det hele interessant. Det er mødet med en masse forskellige mennesker, der giver noget. Jeg er et fuldstændig vanvittig priviligeret menneske, fordi jeg det ene øjeblik kan fare rundt i en musikbranche og møde mennesker, der giver mig nogle ting, og i det næste øjeblik i mit politiske arbjede, hvor jeg også møder de mest fantastiske mennesker, som brænder for det, de gør. Det gør ens liv rigere, selv i en alder af 60 år," fremhæver Frank W. Damgaard.

Styr på helbredet

Frank Damgaard har i de seneste år haft et par hjerteanfald, men der er helt styr på helbredet nu.

"Jeg stortrives, og derfor vil jeg bruge min fødselsdag på at opfylde et 10 år gammelts ønske," lyder det fra fødselaren.

Det bliver et arrangement i haven med god øl og sønderjyske pølser (Frank er født i Augustenborg på Als, red.) , hvor alle, der har sat et aftryk i Frank W. Damgaards liv, er velkomne. Det bliver ikke på selve fødsesdagen 19. juli, for da er han på scenen på Samsø Festivalen, men derimod lørdag 28. juli. Der er intet klokkeslet. Folk kan bare komme.