Fortsæt til indhold

Riddersalen var magisk

Samfund
Kian Johansen

Lokalavisen spurgte Mette Thorup fra Søften om, hvad hendes livs fest var.

"Jeg blev gift i Riddersalen i Skanderborg ved Vestermølle. Da jeg forberedte festen, ville jeg holde det meget enkelt. Jeg kan ikke lide at være i centrum. Men da festen nærmede sig, kunne jeg godt mærke, at jeg i hvert fald skulle have en brudebuket og lidt mere af det traditionelle, der følger med til et bryllup. Det blev magisk, da vi kom udenfor, og min far kneb en tåre. Så selvom der kom mere fokus på mig end jeg havde forestillet mig, så var det den bedste fest jeg har været med til. Men mest på grund af, hvordan de andre til festen reagerede på brylluppet. Det blev meget følelsesladet."

Der er tema om 'Dit livs fest' i denne uges Lokalavisen Favrskov. Du kan se alle Politikens Lokalaviser via vores app.

Lokalavisens App til Apple

Lokalavisens App til Android