Fortsæt til indhold

En klagesang er til for at høres….

Samfund
Susanne Kristensen, sognepræst i Skødstrup Kirke

Præsteklumme ”En klagesang er til for at høres – ikke en stil der skal rettes i,” skriver Benny Andersen et sted. Vi kan alle miste livsmod og livsglæde eller på anden måde være i krise. I den situation kan det være en hjælp, at sætte ord på det, der trænger sig på. Ved at det bliver formuleret i en samtale med et andet menneske kan vi forholde os til vore tanker og følelser på en mere afklaret måde. Det, vi bakser med, kredser ikke længere kun rundt i hovedet på os selv, men kommer ud i lyset, får form, får større tydelighed – et første skridt på vejen til at komme videre. Vi har brug for et andet menneske at sparre med i denne proces – en, der lytter til vores klagesang.

Det er en selvfølgelig del af præstens arbejde at stå til rådighed for mennesker, der ønsker en samtale, hvad enten det drejer sig om noget religiøst eller rent menneskeligt. Præsten har absolut tavshedspligt over for det, der bliver betroet i sådanne samtaler. Hvis du søger samtale hos en præst, betyder det ikke nødvendigvis, at der skal tales om Gud. Det, der brænder på for dig, lægger du frem for et menneske, som du kan forvente en kristen livsholdning fra. Det vil i første række sige den holdning, at vi som mennesker er ligeværdige. Dernæst gælder det, at der er en usynlig tredjepart i samtalen: Gud sidder på en eller anden måde med. Og Gud betyder håb.

Ingen mennesker undgår at komme ud for skuffelser og tab. Død, smerte, sorg og livskriser kommer vi alle til at skulle forholde os til, og i de sammenhænge kan der rejse sig store spørgsmål – større end dem vi ofte er vant til at tale med vores omgangskreds om. Spørgsmål om mening, om retfærdigheden eller tilfældigheden i det som sker – om Gud.

Gud sidder på en eller anden måde med. Og Gud betyder håb

Præsten har ikke hurtige, fikse svar, som kan sætte det hele i system. Til en kristen tilværelsesforståelse hører det, at der er gåder. Måske handler det om, at prøve at komme overens med det i tilværelsen, som ikke kan ændres. Præsten er et menneske, som er parat til at lytte, og som det ikke kommer bag på, at blive betroet det mennesker kan slås med. Præsten er bekendt med et sprog, som kan rumme de største ting, både det forfærdeligste og det, der åbner til håb på trods af al forstand. Leonard Cohen synger i en af sine berømte sange: "There is a crack in everything. That`s how the light gets in." Der er en revne i alt. Det er sådan lyset kommer ind. Det kan være svært at få øje på det lys, når blikket er fast rettet mod det, som aldrig kan heles, eller blive helt, som det var tænkt. I en samtale med præsten kan vi sammen rette blikket mod det uventede, som opstår der, hvor livet ikke er perfekt og har en glat og blank overflade. Vi kan sammen søge at finde de revner, hvor lyset kommer ind.