Kan du gætte, hvem jeg er?

præsteklumme Kan du gætte, hvem jeg er?

Kan du gætte, hvem jeg er?

For jeg har taget maske på,

misk, mask, maske på.

Kan du gætte, hvem jeg er?

På søndag er det fastelavn, og mange børn vil være klædt ud med masker og fantasifulde dragter. Det kan være sjovt at gemme sig bag en maske. At blive til noget, man altid har drømt om… Måske tør man lige pludselig mere, end man ellers gør…

Kan du gætte, hvem jeg er….

Vi voksne tager også somme tider en maske på. Og ikke bare til fastelavn, for vi har forskellige masker på, alt efter hvor vi er, og hvem vi er sammen med. Og det er sådan set ok. En bestemt maske til en bestemt situation kan være både tryghed og beskyttelse.

Men masker er ikke altid af det gode.

Hvordan er det, hvis andre altid skal gætte, hvem vi er? Måske fordi vi ikke synes, vi kan være ”os selv”.

Hvordan er det, hvis andre bestemmer, hvilken maske vi skal have på? Eller hvis vi kun kan være med i fællesskabet, hvis vi er på en helt bestemt måde.

Vi har brug for, at nogen kender os og accepterer os – også helt inde bag masken.

Fastelavns søndag hører vi i kirken om dengang, Jesus blev døbt. Da han var blevet døbt, lød Guds stemme: Her er min elskede søn.

Jeg tror, at sådan har Gud det med alle mennesker – at de er Guds elskede sønner og døtre. For mig er det noget af det, som den kristne dåb fortæller os.

Gud behøver ikke gætte, hvem vi er. Han ved det allerede! Og Gud kender os og accepterer os både med og uden masker. Og Guds stemme siger til os: Du er min elskede søn. Du er min elskede datter. Du er mit elskede barn!