Lokal anlægsgartner kan blive årets håndværker
Alexander Winther er med i kampen om at blive årets håndværker
Kåring En af årets håndværkere 2019 kan måske gå rundt i Thorsø. Det er den lokale anlægsgartner Alexander Wintherer, der er finalist til 'Årets Håndværker 2019'. Han er med i finalefeltet hos anlægsgruppen i kategorien 'Årets Anlægsgartner (0-4 ansatte)'
”Tom for ord, jeg har aldrig prøvet at være finalist før,” siger Alexander Winther til, at han er med i finalefeltet.
Det kræver en god kundeservice, at nå finalen. Alexander Winther og virksomhed er blandt de i alt 238 håndværksfirmaer fordelt på 27 forskellige kategorier, som har fået de højeste ratings fra kunderne det seneste år på anmeldelsesportalen www.anmeld-haandvaerker.dk, der danner baggrund for kåringerne af 'Årets Håndværkere 2019'.
Anerkendelse
"Dagligt har vi fuld fokus på at yde den perfekte kundeservice, da vi ved, at det afspejles i de anmeldelser, vi får fra kunderne. Derfor er vi naturligvis stolte for at opnå denne anerkendelse, som en finalist er udtryk for," fortæller Alexander Winther, som står i spidsen for Anlægsgruppen v/ Alexander Winther.
Mere end 5.000 håndværksfirmaer har fået anmeldelser på anmeld-haandvaerker.dk. Alle vurderes løbende af deres kunder på fem parameter - aftale, kommunikation, pris, tilfredshed og oprydning.
Alexander Winther ser frem til den store aften og fortæller, at firmaet har da nogle forventninger:
"Jeg ser frem til en fantastisk aften i Cirkusbygningen og håber selvfølgelig, at jeg kommer til at stå på scenen som vinder af prisen som 'Årets Anlægsgartner (0-4 ansatte)'. Det bliver spændende at se, hvordan det falder ud."
Vinderne af prisen kåres 10. og 11. april 2019 i Cirkusbygningen i København.