En varm tak til hjemmeplejen
DEBAT En stor og varm tak, for den kompetente og varme pleje af min mand Gunnar Hansen. Det var med lidt uro jeg fik min mand hjem fra hospitalet som terminalpatient med hvad det nu indebar. Hjemmet blev invaderet, der skulle være plads til hospitalsseng, kørestol,pottestol plus diverse. Her kom alle de varme hænder til.Der var hele tiden to hjælpere ad gangen, ca. Seks gange i døgnet. Der blev opsat alarm, som jeg kunne trykke på hvorefter jeg blev ringet op. Der kom så yderligere hjælp. Også jeg blev behandlet med venlig omsorg. Da min mand blev dårligere, kom der også fast vagt 24-7 udover hjemmeplejen i form af hjælper og sygeplejersker. Man kan kun være dejlig taknemmelig for al den varme pleje og omsorg, aldrig en irriteret mine over en svær patient, de vidste stor kompetance. Det er jo ikke fordi der kommer flere hænder til hjemmeplejen, de må blot løbe lidt hurtigere. Jeg må sige at hjemmeplejen i Hornslet er deres vægt værd i guld.
Den varmeste tak