Henny er blevet 100 år: "Jeg skal ikke på noget plejehjem"

"Det er da ikke spor sjovt at blive 100 år, for så er man jo oppe i årene."

Henny Thomsen smiler skævt, læner sig tilbage i stolen og tager en tår kaffe.

Vi befinder os i hendes hjem på Hirsevænget i Ølstykke, hvor datteren Lisbeth Maag har inviteret på kaffe og kage i anledning af sin mors 100 års fødselsdag i sidste måned.

"Vi holdt en fin fest for 35 mennesker i fælleshuset. Det var en god og dejlig dag med familien, men mine venner er her jo ikke mere," siger Henny.

Til gengæld har hun fået en tillykke-hilsen fra selveste dronningen, ligesom Egedal-borgmester Karsten Søndergaard har været på besøg.

"Det gjorde stort indtryk på mig. Jeg blev faktisk ret rørt over brevet fra dronningen," siger Henny Thomsen, der trods en dåbsattest på 100 år udviser masser af friskhed, gåpåmod og positivitet.

"Jeg har det også godt og fejler ikke noget. Jeg har ikke ondt nogle steder, så jeg skal ikke på noget plejehjem. Det er jeg ikke klar til. Jeg bor godt nok alene, men jeg kan godt klare mig selv. Jeg varmer selv min egen mad, og så hygger jeg mig med fjernsynet, radioen og mine lydbøger. Eneste problem er mit syn," siger Henny Thomsen, og det bringer Lisbeth Maag på banen med fortællingen om en kedelig episode i slutningen af sidste år.

Lå på gulvet i tolv timer

"Min mor faldt på terrassen, da hun skulle ud og ryge om aftenen. Hun slog baghovedet og kunne ikke komme op. Hendes "tilkald-halskæde" var desværre taget af, så hun lå bevidstløs og dybfrossen for åben dør i over tolv timer. Til sidst blev hun fundet af en SOSU-hjælper, der fik overbragt hende til Herlev Sygehus. Hun har det godt i dag, men faldet medførte, at hun har mistet noget mobilitet og er svagtseende, så nu har hun fået en rollator. Den hjælper hende, og med hjælp fra den nærmeste familie samt hjemmehjælpen i Egedal Kommune, så går det fint. Hun er sej min mor," siger 69-årige Lisbeth Maag.

Efter en bid kage drejer samtalen sig over på Henny Thomsens begivenhedsrige liv - et liv, som for alvor tog fart, da hun mødte sin mand Christian Møller Thomsen.

"Vi forelskede os og havde et skønt liv på Strandvejen nord for København med vores to døtre Lisbeth og Mette. Vi manglede ikke noget. Min mand var ingeniør og havde stor succes, så han blev tilbudt en stor stilling i Brasilien. Hele familien rykkede derfor med til São Paulo, hvor han fik kontor. Jeg hjalp lidt til på kontoret, men for det meste passede jeg hjemmet og vores børn. Det var en fantastisk tid, og vi nåede at bo godt og vel 30 år i Brasilien. Christian døde i 1986, og det var også deromkring at jeg tog hjem til Danmark. Det samme gjorde Lisbeth, men Mette bor stadig dernede med sin familie," siger Henny Thomsen, der ikke havde problemer med at vende hjem til Danmark efter så mange år i Brasilien.

Eventyr i Säo Paulo

"Min mand har bygget en del lejligheder på Frederiksberg, så jeg bosatte mig i én af dem og fik samtidig arbejde i den kongelige porcelænsfabrik. Jeg betjente kunder på både dansk, engelsk, tysk og portugisisk. Det var virkelig en god tid, som jeg i dag ser tilbage på med stor glæde. Jeg havde stadig Brasilien i hjertet, men hjemkomsten til Danmark gav ikke noget tomrum," siger Henny Thomsen.

"Men vil du betegne dine år i Brasilien som højdepunktet i dit liv?"

"Der er jo altid mange højdepunkter og store øjeblikke i ens liv. At møde Christian og få to dejlige børn er også uforglemmelige højdepunkter, men selvfølgelig vil vores tid i Brasilien stå som noget enestående. Christians succes på arbejdsmarkedet gav os jo nogle økonomiske friheder, som hele familien nød godt af i de år."

Et andet højdepunkt, som Henny Thomsen stadig har printet fast i hukommelsen, var tiden under 2. Verdenskrig.

Hjalp jøder under krigen

"Puha, ja det var den stik modsatte oplevelse af vores år i Brasilien. Jeg kan tydeligt huske, hvordan Christian og jeg hjalp jøderne med at flygte til Sverige. Det var en grusom tid for alle danskere. Forfærdeligt," siger Henny Thomsen.

Hun har nu boet i Ølstykke i elleve år - et valg, der hænger sammen med, at datteren Lisbeth bor i Buresø.

"Jeg ville gerne have min mor forholdsvis tæt på, så hun flyttede hertil som 89-årig. Ingen af os havde på forhånd en tilknytning til Ølstykke, men hun har altid været rigtig glad for byen og kvarteret på Hirsevænget," siger Lisbeth Maag.

Kaffen er drukket og samtalen lakker mod enden. Henny Thomsen rejser sig op og takker for besøget, inden hun smider en kæk bemærkning.

"Når jeg nu er blevet 100 år, så må jeg godt tage en lille lur," siger hun med et smil.