Sofafilosofi

Præsteklumme Måske ved du, hvad det er?

Sofafilosofi.

Det lyder måske som et fjollet begreb, men det er alvorligt nok. Ikke det rene pjat! Og det har intet at gøre med at flade ud i flyderen, mens du bingewatcher de fem nyeste afsnit af din yndlingsserie, eller tager dig en morfar – selvom det sikkert også kunne være både tiltrængt og nyttigt.

Nej, sofafilosofi har at gøre med at lave ingenting. At holde pause. Jeg har tyvstjålet begrebet fra Tomas Sjödin. Det handler om, hvad der sker, når du hviler. Hvorfor det er vigtigt at tage sig tid til at holde pause, og hvad hvilen gør godt for.

Det er i hvilen, det hele sker, påstår han. Du kommer i tanke om det, du har glemt, uløselige problemer løser sig selv, du giver slip og lader tingene gå deres egen vej. Ser hvad der sker. Hvilen kan være en bro til muligheden. Det med at give slip hænger sammen med at have tillid til kræfter, der er større end mine egne.

Og hvile foregår ikke kun på sofaen. Der kan for eksempel også hviles i aktiviteter, i arbejde og projekter. Blandt andet ved at øve sig på at betragte dem som foreløbige. Meget i livet, siger han, bliver aldrig mere end halvfærdigt. Kan du acceptere det, er du ikke konstant på vej mod den perfekte og endelige afslutning. Det eneste, som helt sikkert kommer bagefter, er et nyt projekt.

Hvilen findes i det foreløbige.

Du kan finde hvile i relationer. De gode og dybe af slagsen, som er i stand til at rumme hvilen. I et middagsselskab, over en kop kaffe med en ven, der hvor samtalen og samværet er til for sin egen skyld, og du holder op med at spekulere over, hvad du har på, hvordan du sidder, hvad du siger og så videre.

Hvilen kan måske også findes på kirkebænken? I gudstjenestens gentagelse, hvor amen ikke betyder punktum færdig men derimod sender mig halvfærdig videre ud i livet.

Tomas Sjödin har udtænkt en sofafilosofi. Han har ligget på sin sofa og filosoferet over tiden som begreb, og over hvordan vores tanker om tid påvirker vores måde at være og hvile på. Thomas har samlet otte teser om tid – ikke gode råd, for dem får vi alt for mange af – men snarere pejlemærker til eftertanke:

1. Den, der har tid, vinder hjerter.

2. Det er vigtigere at være optaget af det, der sker her, end af det, der sker nu.

3. I stedet for at tænke: ”Det tager tid”, skal du forsøge at tænke: ”Jeg har tid”.

4. Alt er sjovt, hvis man har tid til det.

5. Beregn, hvad ting koster i tid i stedet for i penge.

6. Tænk småt.

7. Gud står uden for tiden.

8. Tiden går ikke, den kommer.

Du er sikkert ikke enig i dem alle. Selv er jeg for eksempel ikke helt færdig med at filosofere over nummer 4… synes nu nok, jeg kan komme i tanke om et par ting, som ikke ville blive spor sjovere, selvom jeg havde god tid! Ved du hvad? Det må jeg ind i sofaen og filosofere lidt over...