25 år med slotte og herregårde
Foreningen Danske Slotte og Herregaarde fejrer 25 års jubilæum
jubilæum Foreningen Danske Slotte og Herregaarde fejrer 25 års jubilæum. Det gør de i forbindelse med foreningens generalforsamling på Holckenhavn Slot mandag 11. marts 2019, hvor alle tidligere formænd og bestyrelsesmedlemmer er inviteret med.
Samtidig udgiver foreningen et historisk jubilæumsskrift, og i hele 2019 optages nye medlemmer til halvt kontingent , hvor der også skrues yderligere op for promovering af medlemmerne.
Fælles markedsføring
Danske Slotte og Herregaarde er et markedsføringssamarbejde mellem p.t. 21 slotte og herregaarde, der på forskellig vis er åbne for offentligheden. Tilsammen udbyder foreningens medlemmer en bred vifte af oplevelser, lige fra oplysende rundvisninger i historiske bygninger og parker over eksklusive slots- og herregårdsophold til erhvervsarrangementer.
Formand for foreningen er slotssekretær Birgitte Buchsti, Clausholm Slot. Hun kunne for nylig selv fejre sit 25-års jubilæum på Clausholm Slot og har været med hele vejen gennem Danske Slotte og Herregaarde’s historie.
-vik