Fortsæt til indhold

Jubilæum hos Kolindsunds Venner

Samfund
Arkiv

jubilæum Det er i år 20 år siden, at en lille gruppe personer med et brændende ønske om at gendanne Kolindsund som Jyllands største sø satte sig ned og dannede foreningen Kolindsunds Venner.

Gennem årene er den vokset sig til at være en stor og anerkendt græsrodsforening med efterhånden et par hundrede medlemmer.

Foreningen udgiver bl.a. avisen Kolindsund Avis.

Det skal fejres i år, og på et møde mandag 18. marts kommer Søren Ryge Petersen og fortæller om sit arbejde i 35 år ved bredden af Korup Sø med at få denne gendannet.

Herefter afholdes foreningens 19. ordinære generalforsamling ifølge vedtægterne.

Der er penge i kassen, så der lægges op til en drøftelse af, hvilke initiativer der kan sættes i gang i jubilæumsåret. Forslag hertil er meget velkomne.

Alle er velkomne til arrangementet, hvor Kolindsunds Venner er vært med drikkevarer og lidt mundgodt.

Det er muligt at melde sig ind i foreningen ved at betale min. kr. 100 på MobilePay 92359.

-vik