Som 17-årig kunne han ikke stave sit eget navn - i dag har han sin egen forretning

cykelsmed 23-årige Daniel Preben Nielsen, men blot kaldt Preben har gået på seks forskellige folkeskoler, har ikke kunnet hverken alfabetet, skrive sit eget navn eller regne. Faktisk fik han tilbudt førtidspension, men det havde han ikke lyst til, og da han altid har været god med sine hænder og også mere eller mindre altid har rodet med cykler, så har han kastet sig over et eventyr som selvstændig med biksen Prebens Cykelklinik på Bjødstrupvej 6H i Højbjerg.

Her sælger han gamle, brugte cykler, som han gør i god stand.

"Det handler rigtig meget om kvalitet for mig," siger Preben Nielsen.

At han er kommet dertil, hvor han er i dag, er vist det, man kalder en rigtig solstrålehistorie. Han har kæmpet, og selv om systemet aldrig har kunnet håndtere ham, og han ikke har passet ind i den danske folkeskole, som han siger, så er han endt med en uddannelse og laver noget, som han elsker.

"Jeg har altid været bogligt svag. Jeg kunne knap stave mit eget navn, da jeg var 17 år, men da jeg startede på Holme Nygård Skole og Værksteder, lærte jeg det. Det lå ikke i kortene, at jeg skulle have mit eget, men min far og ganske få andre har altid troet på mig. På det halvandet år jeg gik på Holme Nygård, lærte jeg mere end i de ni foregående år," siger cykelsmeden.

"Ja, han har haft et dårligt skoleforløb, som, man kan sige, endte lykkeligt," lyder det fra Prebens far Preben. Ja, han hedder nemlig også Preben - det er et familienavn, hvor både Prebens far og farfar hedder Preben.

Frustration og vrede

At den i dag 23-årige Preben var stærk ordblind gav ham en masse frustrationer i skoletiden. Han blev vred og gjorde oprør, samtidig kom han til at føle sig rodløs i forhold til at få et netværk, da han ofte måtte skifte skole, fordi man ikke kunne håndtere hans udfordringer.

"Det har gjort, at jeg i dag ikke lader mig slå ud. Jeg ved godt, at alt ikke er fryd og gammen, og at ting kan være pisseirriterende, men det har lært mig at blive ved. Jeg ved, at det ikke kan blive værre end min skoletid," siger Preben Nielsen med et stolt smil.

Han har også været omkring en efterskole, hvor han fik et godt socialt fællesskab. Her var det boglige også en udfordring, men han fik dog succes, da han fik lov at bruge sine hænder på et smykkeværksted.

Han blev dog smidt ud af efterskolen og faktisk også af mere eller mindre flere af de andre skoler. Han lavede ikke noget i nogle måneder omkring sommeren dengang, indtil han startede på Holme Nygård. Her oplevede han nogle lærere, der støttede ham og legede undervisningen ind.

"For eksempel var der en af mine lærere, der kunne alle postnumrene i Danmark. Dem sad vi og kiggede på, så jeg lærte at sætte tallene sammen. Jeg kunne ikke holde til at terpe, så det var en god måde for mig at lære på. Hvis ikke det havde været for Holme Nygård, havde jeg ikke fået en uddannelse," siger cykelsmeden, der var i lære hos Knuds Kiosk.

Papirarbejde

Som selvstændig i biksen i Højbjerg, der i øvrigt tidligere lå på Bjørnholms Allé i Viby, følger der også en del papirarbejde med, og der skal både skrives og regnes.

"Min storebror kan heldigvis finde ud af den slags, så han hjælper mig. Jeg ved, jeg har mine begrænsninger, og jeg skal ikke bruge tid på det, jeg ikke kan finde ud af. Jeg kender mine kompetencer, og jeg har hele tiden vidst, at hvis jeg brugte mine hænder, så skulle det nok lykkes mig at få en uddannelse," siger Preben Nielsen, der i 2016 sluttede af med et 10-tal til sin svendeprøve.

Stor støtte

Han ved også, at hvis ikke han havde været på Holme Nygård og ikke havde fået støtte af sine forældre, venner og kæreste, så var han aldrig endt der, hvor han er nu, og derfor er han også yderst taknemmelig.

Han drømmer om at holde foredrag for andre unge mennesker, så de ikke mister håbet. Han vil gerne lære andre at bevare troen på egne evner, og at når man kigger på Preben, så bliver man motiveret til at tro, at det kan lade sig gøre at få en uddannelse til trods for nogle hårde odds gennem skoletiden.