Folketings-folk lyttede på Favrskov
Fredag fik to af Favrskovs byrådspolitikere mulighed for at fortælle om deres verden, set med Favrskov-briller.
De to nyvalgte folketingsmedlemmer Daniel Toft Jakobsen (S) og Britt Bager (V) havde taget turen fra Christiansborg for at udveksle viden med gruppeformand Flemming Nørgaard (V) og borgmester Nils Borring (S) .
Fast møde i kvartalet
“Planen er, at vi skal mødes mindst en gang i kvartalet, for at vi kan holde hinanden ajour,” fortalte Britt Bager, der fik mere viden om blandt andet Favrskovs holdning til Tirstrup Lufthavn, udligningsdebatten, rute 26 motorvejen, letbanen og problemerne med mobildækning i Favrskov.
“Nu kender vi Favrskovs holdninger lidt bedre og kan bedre forklare dem over for andre Christiansborg-politikere. Der er jo langt fra Christiansborg og til den lovgivning som en kommune som Favrskov oplever.”
“Vi har vel haft en ti punkter, som vi har gennemgået. For os er det vigtigt at klæde kandidaterne på,” mente Nils Borring.
“Vi har lige mulighed for at gå et spadestik dybere med nogle af de sager, der berører Favrskov Kommune, supplerede Daniel Toft Jakobsen.
“Vi er jo ikke på Christiansborg, så det her også en mulighed for os, til at få at vide, hvad der har højeste temperatur for øjeblikket, “mente Flemming Nørgaard.